Manon
18 år, København
Jeg hedder Manon og er 18 år gammel. Jeg har været forelsket i sang og musik siden jeg var helt lille og fandt hurtigt ud af at det var den vej jeg ville gå. Jeg har altid fået at vide af mine gamle lærere at ”mine høretelefoner snart ville sidde fast” når man tænker på hvor meget jeg har dem på. Det er ingen overdrivelse når jeg siger at jeg hører musik og synger døgnet rundt. Det er noget der gør mig uendeligt glad og selv nu hvor jeg skriver det her hører jeg musik. Jeg startede med at gå til solosang omkring 4. klasse og havde en fantastisk lærer som virkelig viste mig hvordan jeg kunne udnytte mine bedste evner og talenter. Jeg stoppede så med at gå til solosang omkring 7. klasse da jeg gerne ville starte til Scenekunst og udforske musicalgenren på højere plan. Jeg er meget stolt af at kunne sige at jeg hovedsageligt spillede hovedroller alle 3 år hvor jeg gik på Scenekunst. Det var en fantastisk og lærerig oplevelse hvor jeg virkelig fik udviklet mig i forhold til både drama, dans og sang igennem de år. Efter tre år på Scenekunst ville jeg gerne udfordre mig selv endnu mere og gik til audition og blev optaget på Eventyrteatret. Jeg måtte stoppe med at gå på Eventyrteatret da jeg skulle starte på efterskole, men jeg fik god læring i det halve år hvor jeg gik der. Jeg har netop afsluttet et år på Tølløse Privat og Efterskole hvor jeg gik på musiklinjen. Jeg var sanger i 2 forskellige bands hvor det ene var knyttet til musiklinjen og det andet var med mine efterskolevenner. Jeg elskede sammenspillet med andre og jeg spillede sammen med venner næsten hver dag, da vi alle var meget passionerede for musik. Jeg taler flydende dansk og engelsk. Jeg går til daglig på Gentofte HF i 1.g. I min fritid interesserer jeg mig for makeup og teatersminke og forsøger på at lære at spille guitar. Jeg har siden jeg var helt lille interesseret mig for Japan og Anime - hvor jeg er tiltrukket af deres kultur, traditioner og dybde i deres spiritualitet. Jeg forsøger altid at passe godt på min hud og har sat mig for at komme i god fysisk form her i sommerferien.
Fysisk Info
Generel erfaring
Interesseret i
Stemmeoptagelser
Skuespiller erfaring
Teater
EventyrTeatret (1/2 år)
Tølløse Privat og efterskole (drama, sang og dans) (1 år)
Sang erfaring
Pop
Scenekunst (3 år)
EventyrTeatret (1/2 år)
Tølløse Privat og Efterskole (1 år)
Diverse solo- og gruppesange via Scenekunst opsætninger
Diverse solo- og gruppesange via Tølløse Privat og Efterskole opsætninger
Danse erfaring
Showdance
Modern, ballet, girly og jazz dance (3 år Love2dance)
Diverse danse shows i Scenekunst opsætninger