Bliv klar til dit første photoshoot
Skal du være model på et photoshoot for allerførste gang? Her får du vores forslag til en tidsplan over, hvordan du kan forbedrede dig bedst til dit allerførste photoshoot.
Når du bliver kontaktet
Spejlet er blevet din nye bedste ven! Alle modeller bruger masser af tid foran spejlet, hvor de øver ansigtudtryk og finder frem til nye, gode poseringer.
Øv dig i at smile og i forskellige poseringer. Du kan kigge i blade og reklamer, for at få inspirationer fra de andre modeller.
Du kan også læse vores artikel Lær at posere foran kameraet
Tjek firmaet/fotografen før, så du er sikker på, at alt er ordentligt. Har du den mindste tvivl om seriøsiteten, så fortsæt ikke kontakten med vedkommende. Er du i tvivl om agenten, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte os.
Når du bliver kontaktet, så husk at spørge om, hvilken slags opgave det er. Hvad skal det bruges til? Hvem står bag? Mærk efter i dig selv, om det er noget, du kan stå inden for. Det er dig, der lægger ansigt/krop til billederne. Du skal kunne stå inden for det.
Når du er sikker på, at alt i orden, så er det tid til at få styr på de praktiske ting:
Skal du selv havde dit eget tøj med? Skal du selv sørge for hår og makeup? Hvad skal du have med? Fotografens svar, giver dig en idé til, hvad du skal have med på shootet.
3 dage før et shoot
Cirka tre dage før dit shoot, bør du fjerne hår på ben og armhuler (kun kvinder). Hvis du skal være bikini/undertøjsmodel, så husk også bikinilinjen.
Mandlige modeller skal være veltrimmet med mindre billeder selvfølgelig kræver andet.
Tjek dit hår. Trænger du til at blive klippet? Farver du hår, skal du måske også have farvet bunden. Dette er IKKE tidspunktet, hvor du skal prøve en hel ny frisure eller hårfarve.
Husk at tjekke øjenbrynene. Men hæver din hud og bliver rødlig, når du plukket dem, er det en god idé at gøre det nogle dage før shootet.
2 dage før shootet
2 dage før fotograferingen skal du drikke masser af vand og hold dig væk fra saltet mad og alkohol. Så bliver din hud pænest.
Tjek, at dine negle er korte og pæne. For kvinder er fransk manicure eller gennemsigtig neglelak at foretrække. Husk også fødderne, hvis du forventer, du skal have bare tæer under shootet.
Dagen inden shootet
Vask dit hår dagen inden photoshootet. Undgå at putte produkter i håret, så kan stylisten - eller eventuelt dig selv - bedre sætte det på dagen.
Smør dig ind i creme og fugt dine læber. Tør hud bliver aldrig rigtig pæn på billeder.
Pak din taske dagen inden, så du er sikker på, at du får det hele med.
Ved du, hvad du skal have med? Ellers så læs vores artikel: Pakkeliste til dit photoshoot
Tjek adressen, så du ved, hvordan du kommer derhen, og hvor lang tid det vil tage. Beregn gerne lidt ekstra tid, så du ikke kommer for sent.
Sørg for at gå tidligt i seng, så du er frisk, veludhvilet og klar til fotograferingen.
Dagen for shootet
Nu er dagen endelig kommet, hvor det går løs. Som nævnt, så sørg for at kommer afsted i god tid.
Skal du have taget lingeri-billeder, foretrækker mange fotografer, at du ankommer i løst tøj. Stramt tøj kan nemlig efterlade mærker i huden. Det kan godt fjernes i photoshop, men det kræver lidt ekstra. Så det er bedst, du har løst tøj på fra morgenstunden.
Husk at spise godt inden shootet. Du performer bedre, er mere fokuseret, og har mere energi, når du er mæt under fotograferingen.
Sidst, men bestemt ikke mindst: Husk at nyde det. I dag er dagen, hvor alle øjne hviler på dig. Slap af i kroppen, hav det sjov og nyd det til fulde.
Rigtig god fornøjelse.
Hvordan forbereder du dig til et shoot? Del meget gerne dit fif herunder.
Læs også:
Få forklaringen – Hvorfor smiler modeller ikke?
Har du også undret dig over, hvorfor man aldrig ser modeller smile? Der er faktisk en grund til det. Få svaret her. Læs artikel
Har du også undret dig over, hvorfor man aldrig ser modeller smile? Der er faktisk en grund til det. Få svaret her.
Sådan ser du højere ud på billeder
Uanset hvor meget vi ønsker at ændre vores højde, så er det dog umuligt. Nogle anser dette for en stilbarriere. Her får du nogle tips, der får dig til at se højere ud på billeder. Læs artikel
Uanset hvor meget vi ønsker at ændre vores højde, så er det dog umuligt. Nogle anser dette for en stilbarriere. Her får du nogle tips, der får dig til at se højere ud på billeder.
Lær at posere foran kameraet
Du er lige blevet booket til dit første photo shoot som model. Du glæder dig selvfølgelig rigtig meget, men nu begynder nervøsiteten at melde sig. Læs artikel
Du er lige blevet booket til dit første photo shoot som model. Du glæder dig selvfølgelig rigtig meget, men nu begynder nervøsiteten at melde sig.