Trin for trin: Sådan bliver du skuespiller
Psst. Må vi fortælle dig noget? Hemmeligheden bag at blive en god skuespiller er at gå til en masse castings og auditions og øve sig hele tiden. Hvis du er dedikeret og målrettet, skal du nok lykkedes. Her er nogle trin, der kan hjælpe dig med at forfølge din drøm om at blive skuespiller.
Trin 1 - Uddannelse
Selvom der er masser af eksempler på skuespillere, der er selvlærte, hjælper det helt sikkert at have en uddannelse. Ikke fordi du har papir på en uddannelse, men fordi du lærer en hel masse.
Den statslige uddannelse
Hos Statens Scenekunstskole er der ingen uddannelsesmæssige krav for at blive optaget, men du skal bestå en optagelsesprøve.
Det er meget svært at komme ind. Hvert år bliver der optaget 20 studerende: Syv i Odense og København og seks i Aarhus.
Uddannelsen varer tre år. Du har mulighed for at få SU i hele perioden.
Private uddannelser
Der findes også private skuespilleruddannelser i både Danmark og udlandet. Disse har ofte brugerbetaling. Husk at undersøge seriøsiteten hos skolerne, inden du betaler nogle penge.
Korte kurser
Udover et fuldtidsstudie findes også en række kurser, der tager fat i forskellige teknikker.
Trin 2 - Opret din profil
Inden du kan kaste dig ud i at gå til castings og audition, er der lige et par ting du skal have styr på først.
Det allervigtigste - Dit headshot
Uanset om du vil leve af at være skuespiller eller lade det blive på hobbyplan, er det allervigtigste dit headshot. Vi skal tydeligt kunne se, hvordan du ser ud.
Læs hvordan du tager et godt headshot her
CV: Skriv dine erfaringer ned, hvis du har nogen. Har du nogle særlige talenter? Skriv dem på din profil. Husk også at notere dit telefonnummer, så casterne kan komme i kontakt med dig.
Videopræsentation: Vis, hvem du er med video. Den behøver ikke være længere end 15 sekunder.
Showreel: Har du været med i nogle produktioner? Udvælg de bedste og klip dem sammen i dit showreel.
Læs mere her: Sådan laver du en god showreel
Trin 3 - Deltag i castings og auditions
Gå til en masse auditions og castings for at få erfaring og vise dit talent. Du kan finde castings og auditions her
Det er rigtig meget konkurrence. Så du skal forvente, at du får en del afslag.
Ikke alle jobs ligger offentligt. En hel del skuespillere bliver kontaktet direkte. Nogle af dem bliver kontaktet via Onlinecasting.dk. Så husk at oprette en profil her, så du ikke går glip af en potentiel casting. Er du ikke interesseret i at udefrakommende kan finde din profil, kan du skjule den, så kun castere kan se dig.
Bemærk, de fleste jobs er i de store byer som København, Odense og Århus.
Trin 4 - Netværk
Med netværk kommer man langt. Deltag i lokale teaterproduktioner, netværksbegivenheder eller workshops.
Vær synlig på sociale medier. Lav en professionel profil, følg castere og castingsider og kommentér og del informationer.
Brug dit netværk og bed dem sige til, når de hører om en relevant casting.
Teenagere- og børneskuespillere
Er du barn eller teenager og drømmer du om at blive skuespiller, så har din ungdomsskole måske et teaterhold, eller måske findes der en amatørteaterklub i nærheden.
Hvis du skal på efterskole eller højskole, er der også flere, der har teaterlinjer.
Har du lyst til at medvirke i film og serie, kan du oprette en profil på Onlinecasting. Husk at spørge dine forældre om lov, inden du opretter dig. På Onlinecasting.dk kan du søge om at medvirke i filmskoleproduktioner eller blive statist på et stort film set. Dine drømme starter her.
Læs mere om at blive børneskuespiller her
Trin 5 - Opbyg erfaring
Jo mere du øver dig, desto mere forbedrer du dig og opbygger dit CV.
Vær åben for forskellige muligheder
Som ny skuespiller er det vigtigt at være åben for forskellige muligheder. Dette kan omfatte alt fra teaterproduktioner, film og tv-serier til reklamer og voiceover opgaver.
Bliv ved med at udvikle dig
Skuespil er en konstant læringsproces. Tag imod feedback, øv dig og tag mindre kurser for at forbedre dine færdigheder og udvikle dig og dine evner.
Trin 6 - Knæk og bræk
Det er vigtigt at huske, at skuespil kan være en konkurrencepræget branche.
Ved at forblive dedikeret, engageret og vedholdende kan du øge dine chancer for at blive skuespiller.
Selvom talentet fylder en del, kommer vi ikke udenom at du også får brug for en vis portion held. Så knæk og bræk.
Tre vigtige råd
Her på falderebet får du lige 3 hurtige råd.
Forvent at blive afvist
Der er rigtig mange om få roller. Det betyder desværre,at en masse bliver afvist. Giv ikke op. Det er en del af gamet, så du kan lige så godt vænne dig til det.
Forberedelse
For at klare det godt til en casting, er du nødt til at være velforberedt.
Kan du replikkerne udenad? Hvilken type rolle spiller du?
Headshot
Sørg for, at dit headshot er up-to-date og at billedet viser dit ansigt ligefrem. Et godt headshot kan skaffe dig et job. Et dårligt headshot gør, at casteren ikke klikker ind på din profil eller springer dig over i bunken af ansøgere.
Har du fået mod på at blive skuespiller? Måske sidder der en caster og leder efter én med dit talent lige nu. Opret dig her
Vidste du...
hvor en skuespiller tjener?
En skuespiller kan forvente at tjene mellem 18.000 og 34.000 om måneden.
Lønnen kan variere meget afhængig af vedkommendes talent, popularitet og erfaring.
I følge Danmarks statistik og ug.dk er den gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv. 30.818 kr. for statlige ansatte og 34.938 kr. for privatansatte.
Bemærk, at det er de færreste skuespillere, der er i job hele året.
En skuespiller kan også være underviser i kropsprog, kommunikation og meget andet end at stå på en scene.
hvordan arbejdstiderne er?
En skuespiller kan arbejde på teatret, på film, tv og reklamer.
Arbejdstiderne er lange. Der vil tit være arbejde i weekenden og om aftenen. Det er de færreste skuespillere, der har arbejdet hele året rundt.
Læs også:
Hemmeligheden bag Netflix-casting: Sådan øger du dine chancer
På Onlinecasting.dk har vi løbende masser af jobs for forskellige streamingtjenester. Både danske og udenlandske. Vores statister har blandt andet medvirket i The Rain, Kastanjemanden, Borgen, Money Heist (Papirhuset) The Danish Girl, Melvin kakoozas Sunday, Sommerdahl og meget andet. Læs her, hvordan du kommer med. Læs artikel
På Onlinecasting.dk har vi løbende masser af jobs for forskellige streamingtjenester. Både danske og udenlandske. Vores statister har blandt andet medvirket i The Rain, Kastanjemanden, Borgen, Money Heist (Papirhuset) The Danish Girl, Melvin kakoozas Sunday, Sommerdahl og meget andet. Læs her, hvordan du kommer med.
Sådan vælger du et godt kunstnernavn
At vælge et godt kunstnernavn kan være en personlig og kreativ proces. Her er nogle tips til at hjælpe dig med at vælge et godt kunstnernavn. Læs artikel
At vælge et godt kunstnernavn kan være en personlig og kreativ proces. Her er nogle tips til at hjælpe dig med at vælge et godt kunstnernavn.
Sådan kan skuespillere bruge AI og ChatGPT
ChatGPT og AI'er stormer frem. Vi har spurgt ChatPGT selv, hvordan man kan bruge den og andre AI'er som skuespiller. Læs, hvad den svarede her. Læs artikel
ChatGPT og AI'er stormer frem. Vi har spurgt ChatPGT selv, hvordan man kan bruge den og andre AI'er som skuespiller. Læs, hvad den svarede her.