Bliv UGC Creator: Alt hvad du skal vide
Hos Onlinecasting får vi flere og flere jobs ind som "UGC Creator". Men hvad er det egentlig? Og hvordan bliver man det? Find ud af det her.
Lad os starte med, hvad UGC egentlig er.
Hvad er UGC Creators?
Selvom du muligvis ikke kender udtrykket, har du helt sikkert stødt på fænomenet, hvis du har været på Instagram eller TikTok det seneste år.
På Onlinecasting bliver vi også oftere og oftere kontaktet af firmaer, der søger UGC creators. Med al sandsynlighed bliver det meget mere i fremtiden.
UGC står på User Generated Content, som betyder “brugergenereret indhold”.
En UGC Creator er et "almindeligt" menneske, der laver personlig, autentisk indhold, som et firma betaler for at lægge på deres egne sociale medier.
Som regel er der tale om videoer. Videoerne er personlige, som gør, at de virker ægte. Det kan være en anmeldelse, unboxing eller en vejledning i, hvordan et produkt bruges.
Her kan du set et eksempel på en video, Onlinecasting har brugt på Instagram og Facebook:
#VIMEOVIDEO#
Sådan bliver du UGC Creator
Alle med mobiltelefon kan blive UGC creator. Du behøver hverken en masse følgere eller professionelt videoudstyr. Der er heller ingen krav om alder, køn eller hvor i landet, du bor henne.
Du kan finde mange jobs som UGC creator på Onlinecasting.dk. Hvis du er medlem af Onlinecasting, kan du også blive kontaktet direkte af et firma, hvis de synes du passer til deres profil.
Du kan oprette dig her: OPRET PROFIL
Har du lavet indhold til sociale medier før? Læg din video op på din profil på Onlinecasting. Så kan casterne se, hvordan du fungerer foran kameraet.
Kontakt brands du gerne vil samarbejde med
Er der et specifikt firma, du er vild med, som du gerne vil lave videoer for? Skriv til dem personligt med en kort video, hvor du præsenterer et af deres produkter. Måske er de interesseret i et samarbejde?
Tjek firmaernes sociale kanaler. Gør de brug af UGC indhold i forvejen? Hvordan er deres stil, farver og tempo? Prøv at afspejle det i din video til dem.
Mindre firmaer med mindre budget er formentlig lettere tilbøjelige til at betale for den slags indhold.
Brug dine egne sociale medier. Er du til fitness, heste, computerspil eller noget helt fjerde? Find din niche og læg videoer op med de produkter på dine SoMe kanaler. Brug de relevante hashtags, som firmaerne følger.
Tænk gerne ud af boksen, når du optager videoer, så firmaerne bliver opmærksomme på dig.
Udstyr
Du behøver ikke professionelt videoudstyr. Din mobiltelefon er helt fint.
Videoerne kan optages ude eller inde, så længe lyden er god.
Sørg for at lyset er godt.
Læs også: Sådan laver du UGC videoer
Hvor skal jeg filme henne?
Som regel skal du bare filme hjemme i din egen stue. Der er altså ikke krav om, hvor i landet du befinder dig.
Alt efter, hvilket produkt du skal filme med, kan det også tænkes, at du kan optage udenfor.
Varighed
Din video skal oftest være omkring 15-60 sekunder lang. Spørg firmaet, inden du optager, hvis du er i tvivl.
Lønnen
Her i 2024 vil lønnen oftest ligge omkring 1500 kr for en video. Da fænomenet stadig er i den spæde fase, kan lønnen sagtens stige indenfor de næste par år.
Hvor mange følgere skal jeg have?
Antallet af følgere er lige meget. Din video vil ligge på firmaets sociale medier og der er intet krav om, at de skal ligge på dine sider (med mindre I aftaler andet).
Forskellen på UGC Creators og influencers
Lige nu sidder du måske og tænker: "Hvad med influencer?" Så lad mig lige her på faldrebet forklare dig forskellen, hvis du er i tvivl: Det største forskel på UGC creator og influencers er, at indholdet lavet af en UGC creator kun bliver publiceret på firmaets sociale medier, hvorimod en influencer også bliver betalt for at lægge det op på sine egne personlige sociale medier og reklamere for det overfor sine egne følgere.
Er du blevet booket til en opgave? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Send os en mail på onlinecasting@onlinecasting.dk og fortæl os om det.
Læs også:
Sådan laver du UGC videoer
Skal du lave en video til Instagram eller måske TikTok for et firma? Læs her, hvad du skal være opmærksom på. Læs artikel
Skal du lave en video til Instagram eller måske TikTok for et firma? Læs her, hvad du skal være opmærksom på.
Det er god stil, at...
På opfordring fra flere castere kommer her et par gode råd, når du ansøger et job. Du ved det helt sikkert i forvejen, men lad os lige genopfriske det, ikke? ;) Læs artikel
På opfordring fra flere castere kommer her et par gode råd, når du ansøger et job. Du ved det helt sikkert i forvejen, men lad os lige genopfriske det, ikke? ;)
Sådan kan skuespillere bruge AI og ChatGPT
ChatGPT og AI'er stormer frem. Vi har spurgt ChatPGT selv, hvordan man kan bruge den og andre AI'er som skuespiller. Læs, hvad den svarede her. Læs artikel
ChatGPT og AI'er stormer frem. Vi har spurgt ChatPGT selv, hvordan man kan bruge den og andre AI'er som skuespiller. Læs, hvad den svarede her.