Derfor har danske skuespillere succes i udlandet

Har du også lagt mærke til, at der er flere og flere danskere i internationale film og serier? I denne artikel fortæller vi om, hvorfor danske skuespillere har succes i udlandet.

Epidemi af danskere

Ja, som overskriften lægger op til, ses der efterhånden en form for epidemi af danske skuespillere på det udenlandske lærred. I en af de populære TV-serier i vor tid Vikings, ser vi blandt andre Alex Høgh Andersen og Marco Ilsø, bare for at nævne nogle eksempler. Oftest finder vi de danske skuespillere tale engelsk i udenlandske produktioner, da det både er et sprog de fleste danskere kan kommunikere på, men naturligvis også fordi, at mange udenlandske film og serier figurerer på engelsk. Når det så er sagt, har vi også danske Sidse Babett Knudsen, der gør sig på flydende fransk i filmen Kvinden fra Brest. 

Dét ekstra 

Filmanmelderen Casper Christensen er meget imponeret over de danske skuespilleres succes i udlandet. Der findes jo også et hav af rigtig dygtige udenlandske skuespillere, så hvorfor klarer lige præcis danskerne sig så godt? Casper mener, at danskernes succes skyldes, at de lige har dét ekstra. Én ting er talent, som de fleste store skuespillere besidder, men danskerne har også en særlig karakteristika, som mange udenlandske produktioner er interesseret i. 

Udseende 

Her tænker vi ikke kun på de lyse lokker og blå øjne, der er nogle af de karaktertræk man ofte forbinder med danskere. Man mener nemlig, at mange danske skuespillere har et særligt udseende og ikke ligner den typiske Hollywood-skuespiller. Dette er udelukkende positivt ment, da de på den måde skiller sig ud i deres udtryk og får et mere ejendommeligt udseende. Nu skal det ikke forståes som, at danskerne ikke er smukke mennesker, men det er bare rart engang imellem at se et mere "normalt" look end den klassiske Hollywood-stjerne. 

Arbejd, arbejd

Det skal dog understreges, at udseende ikke er nok til at få succes som dansker i det store udland. Det kræver hårdt arbejde og for mange danskere har det taget årevis og mange mindre roller, før de endelig slog igennem i udlandet. Vi ser selvfølgelig også de danske skuespillere spille små roller i udenlandske produktioner, hvor man måske ikke lige ved første øjekast lægger mærke til dem. Lidt mere komisk er det dog, når en skuespiller som Caspar Phillipson, der spiller John F. Kennedy i filmen Jackie, kan have svært ved at blive genkendt. Vi tænker dog kun, at det skal ses som noget positivt, da han ligner sin karakter så meget, at man må blive i tvivl om hvem skuespilleren bag er. 

Når vi taler om danskere i udenlandske film og serier, tænker man nok ofte på de store Hollywoodproduktioner. Som vi nævnte lidt tidligere i artiklen mht. Sidse Babett Knudsens optræden i en fransk film, ser vi altså også de danske skuespillere i andet end engelske og amerikanske hollywoodificeret film og serier. Et andet eksempel af Thure Lindhardt, som udover sine roller i for eksempel en engelsktalende film som Engle og dæmoner, også har medvirket i en række tyske produktioner. Der er herved flere eksempler på danske skuespillere, der har succes i ikke-engelsksproget film og TV-serier, som desværre ofte ikke skaber lige så stor fokus.

Nemmere at komme afsted

Som tiden er gået, er der kommet flere muligheder, der har gjort det nemmere for danske skuespillere at tage til udlandet og give den gas på det store lærred. Før i tiden skulle man nærmest være bosat i steder, som Los Angeles for at få en rolle. I dag er der et hav af flymuligheder, så du hurtigt kan komme frem til destinationen. Derudover har internettet også hjulpet en del. Kommunikation via Skype eller selftapes frem for traditionelle castings og auditions gør, at man kan sidde hjemme i lille Danmark og søge roller i flere forskellige lande på meget kort tid. 

Nye tider

Førhen var det meget unormalt, at man blev berømt skuespiller uden for sine egne landegrænser. Vil du kunne forestille dig Ghita Nørby eller Ove Sprogøe i en Hollywoodproduktion? Nej vel? I dag er det dog meget mere brugt, at man vælger for eksempel danske skuespillere til udenlandske film og serier. Det er nok heller ikke noget, vi vil se mindre af - snarere tværtimod. I og med at det er blevet nemmere at skabe forbindelse på tværs af landegrænser, samtidig med, at det store udland får øjnene mere og mere op for danskerne, skal vi nok indse, at det er en udvikling, der vil vare ved, og flere gennembrud vil forekomme. 

Geografisk oplagt

Når det store Hollywood skal lave en ny serie eller film, der enten skal foregå i et skandinavisk land eller i hvert fald indeholde personer, der kan gå for at komme derfra, er det jo oplagt at caste folk med den nationalitet. Her kan vi endnu engang nævne TV-serien Vikings, hvor vi ser flere danske skuespillere på rollelisten. Et eksempel herfra er danskeren Alex Høgh Andersen, der gør den som den benløse Ivar. Det giver naturligvis god mening af hensyn til historien om vikingerne samt den lokation man har valgt, at serien skal udspille sig i. 

Hvordan slår danskerne igennem i Hollywood?

Nu har vi fortalt en masse om, hvorfor danskere skuespillere har succes i udlandet, men hvordan starter det hele egentlig? Rejsen kan selvfølgelig være meget individuel, og der er ingen rigtig eller forkert vej. Dog vil vi forsøge at komme omkring, hvad der kan ligge til grund for, at man får gennembruddet til det store udland.

Som vi har nævnt tidligere, er det ikke udelukkende Hollywood som danskerne drager til for at spille skuespil, men vi kan ikke komme udenom, at det er en meget populær destination. 

Det er dog ikke kun liv og glade dage, når man jagter drømmen om at blive skuespiller over there. Der er mange ting, der skal tages stilling til, som de færreste nok tænker over i første omgang.

Første skridt

Overvejer man at tage til LA for at studere skuespil anbefaler vi, at man vælger en skole, der er godkendt af Homeland Security, der har en såkaldt I-20 form. Dette gør nemlig, at man som udlænding kan være i landet mere end en måned som normalt, hvilket jo er ret essentielt, hvis skoleopholdet varer længere end det. 

Først når visum er på plads, kan du begynde at lave rejseplaner. Her skal du være opmærksom på, hvor meget bagage du tager med. Hvis du gerne vil have mere med end de normale 20 kg, skal du betale ekstra for det. Prisen herpå vil variere af hensyn til det selskab du vælger at benytte. I princippet behøver du ikke tage særlig meget med. Der er alt, hvad du skal bruge over there og mange flere shoppemuligheder end herhjemme. 

Hvor skal jeg bo?

Forbindelser er altid en fordel. Kender du i forvejen folk i landet, er det jo oplagt at undersøge om, der er mulighed for at bo hos dem. Kan dette ikke lade sig gøre, vil vi anbefale, at du finder et sted tæt skuespillerskolen, castingbureauer eller optage-locations. Om ikke andet, tæt på noget offentligt transport, så du hurtigt og nemt kan komme derhen, hvor du skal. Tænk over, hvad du har budget til. Det nytter ikke noget at finde et sted, hvor du skal arbejde rigtig meget for at få enderne til at mødes og ikke har tid og overskud til det du kom for - nemlig skuespillet. 

Er det overhovedet muligt?

Det korte svar er ja. Vi siger ikke, det er nemt, men heller ikke, at det er umuligt. Det kræver god planlægning, men hvis man gider at tage sig den tid og samtidig har motivationen og lysten til at komme afsted, skal man gøre det. 

Udover de praktiske foranstaltninger, skal vi naturligvis ikke glemme sproget. Er du ikke en haj til engelsk, er det selvfølgelig stedet at starte - ellers kommer du ikke langt som skuespiller i Hollywood. Når det så er sagt, kan man jo altid forbedre sig. Når du nu alligevel er derover for at lave skuespil, så overvej også at tage nogle engelsktimer. Her kan dit fokus måske lægge på din accent, som er den, der mest adskiller de danske skuespillere i Hollywood-regi. 

Vi håber denne artikel gav et indblik i, hvorfor danske skuespillere har succes i udlandet og hvad du selv kan gøre for at komme over there. Som vi nævnte, er det ikke bare lige at blive en anerkendt skuespiller i det store udland, men intet er umuligt. Så længe man arbejder hårdt og brænder for det, kan det lykkes. 

Vil du læse mere om at blive skuespiller i udlandet, så læs hele vores artikelserie herunder.

Opdateret: Fredag d. 28 februar 2020

Læs også:

Tirsdag d. 11 februar 2020 - For skuespillere

Internationale film og serier, der har danskere på rollelisten

Det er ikke unormalt at se danske skuespillere udfolde sig på det store lærred i udlandet. I denne artikel fortæller vi om et par af de danskere, der er på rollelisten i internationale film og TV-serier. Læs artikel

Det er ikke unormalt at se danske skuespillere udfolde sig på det store lærred i udlandet. I denne artikel fortæller vi om et par af de danskere, der er på rollelisten i internationale film og TV-serier.

Mandag d. 14 oktober 2019 - For skuespillere

Alt om at blive skuespiller i udlandet

Ønsker du at slå igennem som skuespiller i udlandet, men er i tvivl om, hvad der kræves? Læs med i denne artikel, hvor vi giver råd og information herom. Læs artikel

Ønsker du at slå igennem som skuespiller i udlandet, men er i tvivl om, hvad der kræves? Læs med i denne artikel, hvor vi giver råd og information herom.

Mandag d. 14 oktober 2019 - For alle

Sådan skaber du dig en karriere i udlandet

Måske har du en stor drøm om at arbejde i udlandet, men ved ikke helt, hvordan du skal tage det første skridt. Her får du en guide til, hvordan du kan skabe karriere i udlandet, og hvilke ting der skal være styr på og forberedes inden du tager afsted. Læs artikel

Måske har du en stor drøm om at arbejde i udlandet, men ved ikke helt, hvordan du skal tage det første skridt. Her får du en guide til, hvordan du kan skabe karriere i udlandet, og hvilke ting der skal være styr på og forberedes inden du tager afsted.

Søndag d. 12 august 2018 - For skuespillere

4 måder at arbejdstilladelse i Hollywood

Drømmen om at stå på den røde løber i Hollywood ligger i mange. Læs her, hvad det kræves for at få arbejde som skuespiller i God's own country. Læs artikel

Drømmen om at stå på den røde løber i Hollywood ligger i mange. Læs her, hvad det kræves for at få arbejde som skuespiller i God's own country.

Torsdag d. 20 december 2018 - For skuespillere

7 råd til at blive skuespiller i USA

Læs her, hvordan du kommer i gang som skuespiller i God's own contry. Læs artikel

Læs her, hvordan du kommer i gang som skuespiller i God's own contry.