Filmskoler i Danmark
På Onlinecasting.dk bringer vi adskillige opslag fra filmskoler rundt omkring i landet, der søger medvirkende til produktioner. I denne artikel kan du finde lidt information om de forskellige filmskoler i Danmark, så du ikke er helt på bar bund, når du skal søge et opslag.
Station-Next
Lokaliseret: Hvidovre, Aarhus, Faaborg
Station-Next er en forholdsvis ny filmskole fra 2010. Skolen har til formål at undervise unge filmskabere i at producere film, samt samtidig at uddanne undervisere. Bestyrelsen består af blandt andet Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa og skolen er støttet af Kulturministeriet.
Station-Next har kurser med vidt forskellig varighed, fra én dag til 3 år, for både enkelt personer og grupper. Underviserne er professionelle filmfolk og filmene sendes ind til en lang række festivaler. hvilket indtil nu har resulteret i en hel række af priser.
European Film College
Lokaliseret: Ebeltoft
European Film College (EFC), eller tidligere filmhøjskolen, er en internationalt funderet skole for unge filmskabere. Skolen er oprindelig skabt i 1989 med støtte fra prominente europæiske filmskabere som Bernardo Bertolucci, Milos Forman og Andrzej Wajda. Skolen er opbygget som en højskole, hvor eleverne bor på stedet i 8 mdr af gangen, men man kan ligeledes tager kurser af kortere varighed.
Kurserne suppleres af en lang række gæsteforelæsere som f.eks. Thomas Vinterberg, Lone Scherfig og Anders Østergaard. Tidligere elever på skolen inkluderer store danske instruktørnavne som Nikolaj Arcel og Michael Noer samt skuespilleren Pilou Asbæk.
Super 8
Lokaliseret: Århus
Super8 er Vestdanmarks frie filmuddannelse.
Uddannelsen varer 3 år. De har fire faglinjer: instruktør, manuskriptforfatter, producer og filmfotograf.
På Super8 er du selv med til at arrangere undervisningen, og dermed bliver udviklingen af dit talent en proces, du selv kan styre.
Der er optagelse hvert andet år. Den er ikke SU-berettiget, men man skal betale et kontigent for at gå på skolen.
Super 16
Lokaliseret: Valby, København
Super 16 er den første uafhængige filmuddannelse i Danmark, grundlagt i 1999 som et alternativ til den etablerede filmskole. Uddannelsen har base i Nordisk Films studier i Valby og drives som en forening af unge filmskabere. Man kan på Super 16 uddanne sig som både instruktør, producer og manuskriptforfatter.
Der udgives årligt en lang række film fra de studerendes hånd, som deltager og vinder priser i Danmark såvel som i udlandet. Dokumentarfilminstruktør Christina Rosendahl er blot én blandt flere successfulde dimittender fra Super 16.
Potemkin Film
Lokaliseret: Aarhus
Potemkin Filmskole er et kortere uddannelsesforløb på 20 ugers undervisning og filmproduktion. Uddannelsen er bygget på et samarbejde mellem en række skoler og forbund i Aarhus og resten af Danmark. Der undervises i produktion, instruktion, manuskript samt kamera, klipning og lyssætning.
Den Danske Filmskole
Lokaliseret: Holmen, København
Den Danske Filmskole er en mastodont inden for dansk film og er således den eneste statslige videregående uddannelse indenfor film- og tvproduktion. Uddannelsen huser fire linjer; film, animation, manuskript og tvuddannelsen. Kun fire elever optages pr linje hvert andet år, hvilket gør Filmskolen til en meget eksklusiv skole indenfor sit felt.
Listen af kendte instruktører mm. uddannet fra Filmskolen er alenlang, og tæller blandt andet Per Fly, Lone Scherfig og Anders Morgenthaler. Midtvejs- og afgangsfilm fra Filmskolen er fast inventar ved Robert-uddelingerne og på øvrige filmfestivaler rundt omkring i verden.
Læs også:
VIDEO: Filmskoler i Danmark
Isabella fortæller om de forskellige filmskoler der findes i Danmark. Læs artikel
Isabella fortæller om de forskellige filmskoler der findes i Danmark.
Hvad skal man sige og gøre i en præsentationsvideo?
Der skal ikke kompliceret udstyr til at lave en god præsentationsvideo, men hvad skal man egentlig sige og gøre? Læs artikel
Der skal ikke kompliceret udstyr til at lave en god præsentationsvideo, men hvad skal man egentlig sige og gøre?
Præsenter dig selv med video
Et godt supplement til billeder på din profil, er en videopræsentation af dig. Dette giver castere, agenter og instruktører mulighed for at høre dig tale, se dit kropssprog og lære dig lidt at kende. Læs artikel
Et godt supplement til billeder på din profil, er en videopræsentation af dig. Dette giver castere, agenter og instruktører mulighed for at høre dig tale, se dit kropssprog og lære dig lidt at kende.
Tv vært – hvor svært kan det være?
Bingo banko, Paradise Hotel, Ups, det er live. Hvor svært kan det være at være TV vært? Har du tit tænk på, at det kan du gøre bedre? Onlinecasting har ofte opslag til dig, der gerne vil være TV vært. Læs artikel
Bingo banko, Paradise Hotel, Ups, det er live. Hvor svært kan det være at være TV vært? Har du tit tænk på, at det kan du gøre bedre? Onlinecasting har ofte opslag til dig, der gerne vil være TV vært.