Fordele ved at blive typecastet

Føler du også, at du ofte blive castet til at spille de samme roller? Er du tvivl om det er en ulempe eller om det kan være en fordel for dig? Læs med i denne artikel og bliv klogere på netop dette.

At blive typecastet

Det at blive typecastet betyder i sin natur, at man bliver ved med at blive castet til de samme slags roller eller til roller, der har mange af de samme karakteristika. Det kan være pga. ens udseende, tidligere success i at spille disse roller mm. 

Udover ovenstående, hvor det ville være naturligt at vælge én bestemt skuespiller til én bestemt rolle, kan det for casterne også betyde, at de kan spare en masse tid. Hvorfor prøve at finde en ny skuespiller til at spille skurken, når de allerede har en i deres kartotek, som de før har set spille den rolle med bravur? Udover at spare tid for casteren, kan det også gøre arbejdet noget nemmere for dem, når de går i gang med optagelserne, da skuespilleren allerede "kender til", hvordan den type rolle skal tage sig ud på det store lærred. 

Man har før set skuespillere, der har spillet et hav af én type rolle, som man derfor kan have rigtig svært ved at forestille sig skulle spille andet. Men er det så en fordel eller en ulempe for skuespilleren?

Fordele

Et godt eksempel på en skuespiller, som man må sige er blevet typecastet et par gange, er Johnny Depp. Siden han spillede med i Pirates of the Caribbean, har de roller han efterfølgende har spillet, mindede mere eller mindre om - bare mindre "pirat-agtige". Han er derfor nu et kendt ansigt og derfor nemmere at huske for hans skuespil, men også at huske for casterne, når de skal booke skuespillere til den type rolle. Både castere og publikum ved på den måde lige præcis, hvad de kan forvente af et eventuelt samarbejde eller hvilken slags film eller TV-serier det kommer til at blive til, som de skal se.

For mange skuespillere er det forholdsvis nemt at sige, hvilken type skuespiller de kunne være. "Ham der kunne sagtens spille en bad boy", "hun er klart mor-typen" osv. Hvis du ved, hvilken kategori du passer bedst i, er det en del nemmere at finde ud af, hvordan du kan spille den rolle og perfektionere den. Øvelse gør mester, som man siger og hvis du "kun" har én type rolle du skal fokusere på, kan du få rigtig meget tid til at øve på den. 

Når castere skal finde skuespillere til deres projekt, har de ofte en rigtig god idé om, hvad de vil have og hvad de skal bruge. Hvis de for eksempel ved, at de skal bruge en mand med lyst hår, som ligner en charmetrold og du ser sådan ud, har du en god chance for at blive valgt. Hvis du derimod har mørkt hår, er det selvfølgelig ikke ensbetydende med, at du skal undgå at søge opslaget, men det ville være forskelligt fra projekt til projekt, hvordan dette ville blive kigget på. Måske er det vigtigt for netop det her projekt, at manden er lyshåret, men måske er det ikke så vigtigt, men blot hvad de ville foretrække. Der er selvfølgelig også mulighed for, at du farver dit hår, som man ser engang imellem, at der gøres. Andre gange bliver, der måske brugt parykker. I den sidste ende kan man dog sige, at det bedste selvfølgelig er, at man matcher den profil de søger, så meget så muligt fra starten af. 

Ulemper

Selvom det for mange skuespillere ofte er en fordel at blive typecastet, kan det også have sine ulemper. Hvis dine roller begynder at minde for meget om hinanden, hvor man bliver i tvivl om du spiller en gammel karakter i nye settings, kan det give publikum en følelse af deja-vu. Det kan blive lidt trættende i længden at se en skuespiller spille på mere eller mindre samme måde film efter film eller serie efter serie. Selvom det kan være en rigtig god skuespillerpræstation, kan folk efterhånden miste interessen. Hvis det først sker, er det pludselig ikke så fedt at være typecastet. 

Så selvom man bliver castet til de samme type roller og kan bruge mange af de samme træk, talemåder eller lignende, skal man altid huske at variere sit skuespil. Når du er typecastet kan det hurtigt blive, som en sutteklud, hvor du kan ende med at blive lidt doven, fordi du jo "alligevel skal spille næsten det samme, som tidligere". Men hvis du til gengæld altid udfordrer dig selv og kan finde nye nuancer af dit skuespil, kan selv en typecastet skuespiller udvikle sig. 

Følg med tiden

Det kan her både handle om samfundet og dets udvikling... Måske så man altid en slags skuespiller eller en type af film eller serie engang, men nu har tiderne skiftet og nu er det noget andet, publikum vil se. Derudover handler det også om, at du skal følge med din alder. Selvom vi ved, at mange skuespillere har spillet gymnasieelever, selvom de måske var i trediverne, kan det ikke holde ved for evigt. Så hvis du altid blev typecastet til den akavede teenager, men er ved at være oppe i årene, skal du måske overveje, hvordan du kan ændre dit skuespil til noget, som du kan passe ind i nu. Tænk på, at dit skuespil skal være så troværdigt så muligt, og det er altså bare lidt svært at tro på, at du er en akavede teenager, hvis man tydeligt kan se de begyndende rynker, et par grå hår osv. 

Skal du gå efter at blive typecastet?

Man kan jo ikke rigtig selv bestemme, om man skal typecastes hver gang. Hvis vi tager udgangspunkt i udseende, ser man jo ud som man nu engang gør. Naturligvis er der flere muligheder for at ændre på sit udseende, men din grundbase er svær at ændre så meget på. Lad os nu sige, at du faktisk kunne blive typecastet, skal du så gå efter det? For at besvare dette spørgsmål, så lad os kigge på endnu et eksempel - nemlig Dirch Passer. Vi husker alle Dirch for sine sjove, spøjse karakterer og sin naturlige tilgang med humor. Han havde et talent inden for denne type skuespil og derfor blev han oftest castet til dette.

Selvom Dirch fik mange rosende ord gennem årene for sine fjollede karakterer, ønskede han dog også at udfordre en mere seriøs side af sit skuespil. Det gjorde han i stykket Mus og mænd i 1961, men det gik ikke helt som forventet. Folk grinede af ham, selvom det ikke var meningen. Dirch var på ingen måde glad for dette, da han jo ikke forsøgte at være sjov, men ville ses som seriøs for en gangs skyld. Det blev også til hans eneste seriøse stykke og der var ikke meget at gøre. På den måde kan man virkelig sige, at Dirch Passer var en typecastet skuespiller, der passede ind i "klovne-agtige" roller og aldrig fik succes med mere seriøse former for skuespil. Er det så en god ting eller en dårlig ting? Det kan man jo diskutere. På den ene side fik han en masse hæder for sine fjollede roller, men på den anden side fik han aldrig sit ønske, om mere seriøst skuespil opfyldt. Det må være op til den enkelte at vurdere, hvad man mener herom. 

Om ikke andet, så håber vi, at denne artikel gav dig et indblik i, hvad det vil sige at blive typecastet, og hvilke fordele og ulemper det kan have. Afslutningsvist kan vi sige, at hvis du oplever at blive typecastet, så tag det som et kompliment, men vær ikke bleg for at udfordre dit skuespil, og hvilke andre typer roller du kunne spille. Bare fordi du er ekseptionelt god til at spille én bestemt rolle, er ikke ensbetydende med, at det er alt, du kan. Ligesom folk, der ikke bliver typecastet, er det altid anbefalingsværdigt at udfordre sit skuespil og sig selv.