Forstå opslagene: Hvad betyder informationerne?

På alle opslagene på Onlinecasting.dk findes der forskellige bokse og ikoner, der giver nem og overskuelig information om opslaget og om casteren. Her kan du læse, hvad de enkelte punkter betyder.

Boksen "Information om casteren"

Medlem: Her gives en indikation om, hvor lang tid casteren (eller firmaet) har været medlem af Onlinecasting.dk. Vi benytter følgende:

- 1 dag

- Mere end 10 dage

- Mere end 1 måned

- Mere end 6 måneder

- Mere end 1 år

- Mere end 2 år

- Mere end 3 år

- Mere end 4 år

- Mere end 5 år

Antal opslag: Her gives en indikation om hvor mange opslag casteren (eller firmaet) har haft på Onlinecasting.dk. Vi benytter følgende:

- 1

- Mere end 2

- Mere end 5

- Mere end 10

- Mere end 20

- Mere end 50

- Mere end 100

NemID (Logo): Her skriver vi, om casteren bag opslaget er NemID-valideret. 

Som udgangspunkt er det kun castere med gratis mailadresser (f.eks @hotmail.com, @gmail.com, @icloud.com, @yahoo.com), der skal validere sig. Vi opfordrer dog alle castere til at NemID-validere deres profil. 

Hvis en caster er en del af et bureau / firma, skal de som udgangspunkt IKKE NemID validere sig, idet NemID validerer privatpersoner og ikke firmaer.

Det er kun muligt at NemID validere castere, der bor i Danmark.

Med dette nye tiltag vil det altid være muligt for os at finde frem til vedkommende, der står bag et opslag. Enten via cvr. registeret eller NemID-oplysningerne. 

Onlinecasting gemmer ikke privatfølsomme oplysninger, kun casterens fulde navn. Det vil være en politiopgave at se cpr.nr., adresse mv. 

Læs mere om, hvad vi gør for at undgå svindlere på Onlinecasting her

Bureau / firma: Angiver om det er et bureau / firma, der står bag opslaget.

Andre ikoner på opslagene

Gave: Angiver, at jobbet er lønnet med gavekort, biografbilletter eller anden form for gave. 

Ansøg gratis: Angiver, at jobbet kan søges af alle profiler. Det kræver altså ikke en udvidet profil at søge jobbet.

Løn: Boksen angiver om jobbet er lønnet. 

Haster: Angiver at deadline for ansøgninger haster. Skynd dig at ansøge, hvis du vil komme i betragtning til jobbet, før det er for sent.

Udløbet: Boksen angiver om jobbet er udløbet.

I tvivl om et udtryk? Måske kan du finde forklaringen her

Opdateret: Onsdag d. 29 april 2020