Hvordan bliver man børnemodel?

Alle forældre er nok lidt nysgerrige for at se, om ens barn kan blive børnemodel. Selv spædbørn modtager vi billeder af fra håbefuld forældre. Læs her, hvad det kræver at blive børnemodel. 

Hvad kræver det at blive børnemodel? 

Børnemodeller er børn under 12 år. Er man over 13 år, bliver man betegnet som voksenmodel. Er du over 13? Læs her, hvordan man bliver model. 

For at blive børnemodel, skal barnet være udadvendt, have let til smil, og synes, det er sjovt at blive fotograferet. Han/hun skal nyde at være i centrum. Bureauerne er ikke kun interesseret i meget kønne børn, men er ligeså interesseret i almindelige, sunde, charmerende børn. 

De bedste børnemodeller er naturlige og glade, elsker at klæde sig ud, og er ligeglade med at blive fotograferet.

Dit barn skal være entusiastisk, og skal kunne give en masse øjenkontakt til fremmede mennesker. 

Dit barn skal være tryg ved fremmede, og kunne tage imod instruktioner fra f.eks. en fremmed fotograf. 

Dit barn skal selv ville være model. Pres ikke dit barn for meget. Lidt motivation er godt, men at tvinge et barn til at gøre det, vil aldrig gå godt. Sørg for, at dit barn er interesseret i at være model, og det i virkeligheden ikke er din drøm, du prøver at presse ned over din lille guldklump. Presser du for meget på, mister barnet højst sandsandsyligt sin interesse.

Læs også: Kan mit barn blive børnemodel?

Hvad laver man som børnemodel? 

Opgaverne kan være meget forskellige. Det kan være alt fra fotoopgaver i blade og magasiner, til reklamefilm på tv eller stillbilleder til kataloger, reklamer mv. Derudover kan man også gå modeshows og meget andet. 

Vær opmærksom på, at der er meget ventetid på et set, så sørg for at have god underholdning med til pauserne. Det kan for eksempel være en iPad, maleblokke mv. 

Billeder

For at komme i gang som børnemodel, må du først gøre bureauerne opmærksomme på dit barn. 

Sørg for at have nogle gode billeder af barnet, hvor kun han/hun er i centrum. Som minimum skal du have et headshot og et i fuld figur. De behøver ikke være taget af en professionel. I kan fint tage dem derhjemme i stuen. 

Billederne skal være naturlige, og af god kvalitet. 

Børn vokser hurtigt, så I skal have taget nye billeder hvert 3. eller 6. måned, afhængig af alder og hvor hurtigt de ændrer udseende. 

Find et bureau, der vil repræsentere dit barn

Når du har billederne i hus, kan du skrive til modelbureauerne, der er specialiseret i børn. Du kan google dem på nettet, for at se, hvem der findes. Kontakt kun respekterede bureauer. 

Det kan være svært at komme gennem nåleøjet hos børnemodelbureauerne. Konkurrencen blandt børnemodeller er nemlig væsentlig større end nogen anden model-kategori. Det skyldes: 

1.  De fleste børn er søde eller charmerende på den ene eller anden måde. Når børnene er 14 år eller ældre, er det nogle helt andre kriterier, der spiller ind for at kunne blive model, så derfor vil gruppen af spirende modeller svinde væsentlig ind. 

2. Alle forældre synes, at deres børn er de kønneste i verden. Derfor modtager bureauerne rigtig mange henvendelser fra forældre, der gerne vil se om deres børn kan blive modeller. 

Pas på svindlerne, der vil lukrere på drømme om at blive model. Kender du ikke modelbureauet, så google dem sammen med eksempelvis ”svindel” og se, om der kommer nogle hits. Modelbureauer, der garanterer, at I får penge tilbage, hvis I ikke er tilfredse, vil altid være svindel.

Du kan også oprette en profil her på Onlinecasting, og søge de jobs, vi slår op på siden, eller blive set af de agenter, der dagligt kigger i vores kartotek efter potentielle kandidater til deres respektive opgaver.  Vi søger tit børn i alle aldre til diverse opgaver.  Vi har bl.a. ansøgt søgt børnestatister til tv-serien Rita, børn til julekalender, børnemodeller til shows, og meget andet.  

Opret din barns profil her

Vil modelbureauet gerne have dit barn i stald, bliver I kaldt ind til et prøve-shoot, for at se, hvordan barnet egner sig, til at stå foran et kamera. 

Øv jer derhjemme

Inden du kaster dit barn ud i at være børnemodel,  er det en fordel, at I øver jer hjemme i stuen. Øv især smil. 

Kan dit barn tage i mod ordrer? Også efter det 20. og 30. billede?

Har du ikke helt mod på at kaste dit barn ud i modelverdenen, kan et alternativ være at begynde at gå til dans. Dans spiller på samme mekanismer som modeljobbene. De øger dit barns selvtillid og han/hun lærer at udtrykke sig selv med kroppen. 

Forældrenes rolle

Som forældre skal være opmærksom på, at det at have et barn som model, ikke bare er noget, der tager en halv time i ny og næ. Du er lige så meget med i det, som dit barn er. Du er med til audition, med på shoots og med i ventetiden. 

Da photoshoots'ene oftest ligger i dagstimerne på hverdage, vil det være nødvendigt at barnet skal holde fri fra skole de dage, barnet er på optagelserne. Og du skal holde fri fra arbejde. 

Forældre bør altid være til stede på et shoot. Nogle familier lader bedsteforældrene eller venner følge barnet, hvis det kniber med at få tid. 

Går dit barn i skole, skal han/hun være god nok til at misse noget af undervisningen. Drejer det sig om meget fravær, skal skolen godkende, at du må hive barnet ud af undervisningen. 

I fleste jobs ligger i København eller Århus, så I skal helst bo i nærheden af disse eller have mulighed og overskud til at køre barnet ind til byen. 

Læs også: Forældretips: Mit barn vil være børnemodel.

Løn som børnemodel

De fleste børnemodeller får omkring 250 kr. i timen, mens andre får 1500 kr. Det afhænger af opgaven og barnet. En månedsløn afhænger af, hvor tit man er ude på shoots. Nogle tøjmærker tilbyder også at man kan få det tøj, der er blevet poseret i. Derudover vil der oftest være forplejning til børn og forældre på settet. Forældre modtager ikke kompensation for at være med på settet. 

Dit barn får sit eget skatte/frikort. I 2015 må barnet have en indtægt på 32.600 kr uden at der skal betales skat af pengene. Man skal betale 8% i arbejdsmarkedsbidrag af sin løn. Tjek med Skat for de aktuelle satser.

Nogle forældre vælger at lægge pengene i en børneopsparing, mens andre vælger at sprede det lidt ud, så barnet oplever at han/hun tjener penge. 

Vær realistisk

At blive børnemodel er ikke en hurtig genvej til rigdom. Det kræver tålmodighed, vedholdenhed og hårdt arbejde. Også for forældrene. 

Bliv ikke ked af det, eller tag det personligt, hvis I får afslag. Der er rigtig mange, der søger, og alle synes de har et kønt barn. 

Modelbureauer for børn i Danmark

Her finder du et par af bureauerne, der er specialiseret i børn:

Little People

Casablanca models

Star Kids model management

1 kid model management

 

Opdateret: Mandag d. 9 maj 2016

Læs også:

Mandag d. 31 juli 2023 - For skuespillere

Sådan bliver du børneskuespiller

Er du barn og drømmer du om at blive skuespiller? Læs her, hvordan du kommer i gang. Læs artikel

Er du barn og drømmer du om at blive skuespiller? Læs her, hvordan du kommer i gang.

Mandag d. 14 august 2023 - For modeller

Hvordan bliver man model?

Hvordan bliver man egentlig model? Hvad kræver det? Læs her om, hvordan man bliver model. Hvem ved, måske er du den nye Nina Agdal eller Lykke May? Læs artikel

Hvordan bliver man egentlig model? Hvad kræver det? Læs her om, hvordan man bliver model. Hvem ved, måske er du den nye Nina Agdal eller Lykke May?

Tirsdag d. 4 juli 2023 - For modeller

Casting af børn: Mit barn vil være børnemodel

Forældre, I synes jeres barn er det kønneste og dejligste barn i hele verden og I hører det sikkert også tit. Måske overvejer I endda om han/hun kan være børnemodel. Måske er I ikke alene om den antagelse. Læs artikel

Forældre, I synes jeres barn er det kønneste og dejligste barn i hele verden og I hører det sikkert også tit. Måske overvejer I endda om han/hun kan være børnemodel. Måske er I ikke alene om den antagelse.