Lær at bruge dit netværk til skuespillerkarrieren

Har du tænkt over, hvordan dit netværk kan gavne din skuespillerkarriere? Hvor finder du overhovedet et netværk? Læs med i denne artikel og find ud af mere.

Udnyt tiden

Som aspirerende skuespiller og især i begyndelsen, er det for de fleste ikke der, man skal regne med at være på optagelser hele tiden. Selv hvis man har været i gang længe og er rimelig etableret, så vil der være perioder, hvor man ikke har så meget af lave. Eller det vil sige, at der er jo altid er noget at give sig til, når man gerne vil være skuespiller. Der vil det være oplagt at bruge sit netværk til at øve sig i at blive bedre. 

Øvelse gør mester

Der er altid en teknik, man kan øve sig på, en teaterforestilling, man kan hente inspiration fra osv. Her kan det være en stor fordel at have et netværk, der kan hjælpe dig i den rigtige retning. Kender du andre, som også drømmer om at blive skuespiller, er det jo oplagt at drage nytte af hinanden.

I kan øve en scene sammen, træne hinanden i at gå til castings eller skabe jeres eget projekt - for bare at nævne nogle få eksempler. Det sidstnævnte er selvfølgelig en mere tidskrævende proces, men også meget givende. Det kan for eksempel være, at I laver jeres egen lille reklamefilm. Sæt jer sammen og tal om konceptet, indholdet, location, men også alt det tekniske, som lys, lyd og redigering.

Man kan måske undre sig over, hvor meget det vil styrke ens skuespillerfærdigheder. Pointen er, at ved samarbejde om et projekt lærer man ikke kun om samarbejde, arbejdsfordeling og disciplin, men også om hele processen bag om at skabe en reklamefilm. Samtidig er det en fordel, hvis man ved bare en smule om kameravinkler, lys, lyd osv. Det kan nemlig gøre dig mere selvkørende og måske endda give dig mulighed for at komme med indspark, når du så er ude på optagelser som skuespiller. Det vil kunne give et positivt indtryk af dig på resten af filmholdet. Samtidig viser det også, at du virkelig vil det her.

All by myself

Hvad nu, hvis man ikke kender nogen, der også interesserer sig for skuespil? Selv hvis man ikke kender andre, der også vil være skuespiller, har man måske alligevel en ven eller et familiemedlem, der vil øve med en. Det kan selvfølgelig være, at det heller ikke er en mulighed. I den situation, kan det anbefales at opsøge et netværk andetsteds. Der findes b.la. et hav af Facebookgrupper for folk med interesse i skuespil og teater. Det kunne jo være, der var nogen i dit nærområde, som kunne have lyst til at mødes og sparre med dig. En anden mulighed er at gå til noget teaterundervisning. Her vil du helt naturligt møde folk med samme interesse. Det kunne jo sagtens tænkes, at I kunne skabe et netværk sammen og drage nytte af hinanden - også uden for undervisningen.

Promovering

Vil man være skuespiller, er det ekstremt vigtigt, at folk ved, at du eksisterer. Det allerbedste er selvfølgelig at blive medlem af en castingside som Onlinecasting.dk, men der findes også andre måder at promovere sig selv på.

Her kan du igen gøre brug af dit netværk, hvis du kender nogen, der vil dele opslag om dig på deres Facebookside eller lignende. Linker en veninde til din castingprofil, hjælper hun med at promovere dig. Tit er det jo folk, der kender nogen, som kender nogen, der kan skabe nogle brugbare kontakter, som måske kan gavne din skuespillerkarriere.

Respekt

Når alt det er sagt, skal man selvfølgelig også passe på med ikke at virke som man udnytter sine bekendte. Tal med dem om, hvorfor deres hjælp vil betyde meget for dig, men tving dem ikke til det, og acceptér et nej.

Vi håber, at denne artikel gav et overblik over, hvordan du kan få et netværk og hvad det kan gøre af positive ting for din skuespillerkarriere.

Få skabt et netværk af gode folk, der gerne vil hjælpe dig i den rigtige retning og giv det samme tilbage til dem. Folk vil huske, at du hjalp dem og hvem ved? Måske det vil komme dig til gode i fremtiden.

Har du et godt tip til, hvordan man bruger sit netværk? Så del det med os herunder. :) 

Opdateret: Onsdag d. 24 april 2019

Læs også:

Onsdag d. 3 april 2019 - For skuespillere

Når familien ikke støtter drømmen om at blive skuespiller

Drømmer man om at blive skuespiller, er det ikke altid, at familien støtter ens valg. De synes måske det ville være mere fornuftigt at tage en "almindelig" uddannelse eller andet. Hvis du sidder derude og mangler opbakning i dit karrierevalg, så læs med i denne artikel. Læs artikel

Drømmer man om at blive skuespiller, er det ikke altid, at familien støtter ens valg. De synes måske det ville være mere fornuftigt at tage en "almindelig" uddannelse eller andet. Hvis du sidder derude og mangler opbakning i dit karrierevalg, så læs med i denne artikel.

Onsdag d. 3 april 2019 - For alle

Sådan sikrer du en god kontrakt

Hvordan ved du, at det er en fair løn du får? Hvad skal du være særlig obs på i en kontrakt, og hvad skal den indeholde? Der er rigtig mange elementer og faktorer at forholde sig til, når man skal til at underskrive en kontrakt. Her er en guide til, hvordan du bedst muligt kan sikre dig, at det er en god kontrakt, samt hvilke forhold du skal være særlig opmærksom på. Læs artikel

Hvordan ved du, at det er en fair løn du får? Hvad skal du være særlig obs på i en kontrakt, og hvad skal den indeholde? Der er rigtig mange elementer og faktorer at forholde sig til, når man skal til at underskrive en kontrakt. Her er en guide til, hvordan du bedst muligt kan sikre dig, at det er en god kontrakt, samt hvilke forhold du skal være særlig opmærksom på.

Tirsdag d. 13 november 2018 - For alle

Sådan laver du en god showreel

En showreel en videopræsentation af dig selv. Det kan nok allerbedst sammenlignes med et CV, hvor man viser sit tidligere arbejde frem, men også en præsentation af de talenter og gode egenskaber man har, og kan tilbyde. Alt foregår som sagt bare på video i stedet for skrift. Her får nogle gode råd til, hvordan du kan lave din showreel, så den bliver rigtig god. Læs artikel

En showreel en videopræsentation af dig selv. Det kan nok allerbedst sammenlignes med et CV, hvor man viser sit tidligere arbejde frem, men også en præsentation af de talenter og gode egenskaber man har, og kan tilbyde. Alt foregår som sagt bare på video i stedet for skrift. Her får nogle gode råd til, hvordan du kan lave din showreel, så den bliver rigtig god.