Lær at improvisere

"Find på replikkerne hen ad vejen." Det lyder måske ligetil. Det er bare ikke helt så nemt som man skulle tro. Faktisk en af de sværeste teknikker, man kan lære som skuespiller. Her får du nogle tips og tricks til, hvordan du kan lære at improvisere.

Som skuespiller er der nogle teknikker, som man skal have styr på. Én af dem er improvisering. Man kan improvisere i mange forskellige situationer, men denne artikel er henvendt til skuespillere. Der er enormt meget forskel på improviseret skuespil og manuskript-skuespil. Med et manuskript skal man øve sig på sine replikker, og man ved hele tiden, hvad der skal ske. Ved improviseret skuespil er det ens egen fantasi og egne tanker, der skal i spil. Der er ikke et manuskript at følge. Det lyder måske ligetil, det med at man bare skal finde på noget lige i momentet. Det er bare ikke helt så nemt som man kan tro. Det er faktisk en af de sværeste teknikker, da du hele tiden skal være klar - du ved jo aldrig, hvad der vil ske i næste scene. Man skal være god til at holde hovedet koldt og være på dupperne HELE tiden.

Du kan altid øve med en lærer/træner, men det ville være en klar fordel at deltage i et kursus eller en klasse, som fokuserer på improvisering. Det gør, at man bliver mere tryg og fortrolig med teknikken, og du øver dig sammen med en masse andre, som er lige så "nye" som dig. Det er typisk sådan, at man bliver delt op på niveauer, så man grupperer sig sammen med andre, som er på samme niveau og med nogenlunde samme erfaring.

At starte og slutte en scene

Det er altid vigtigt i starten af en scene at fastlægge og finde ud af de forskellige karakterer, forholdene blandt karaktererne, omstændighederne, sted osv. Det vil sige, at man egentlig starter med at etablere platformen for scenen. Det gør også, at der ikke sker større misforståelser, og at der ikke er gang i flere forskellige handlinger, end der bør være.

Man afslutter scenen, når der ikke er flere løse ender. Altså man samler op på alle de indførte handlinger og elementer, der er kommet i løbet af scenen. Man kommer jo automatisk til at skabe nye "handlinger" gennem forløbet, og de skal afsluttes, før scenen kan slutte.

Spring ud i det!

Det er vigtigt, at man har en god fantasi og en masse gå-på-mod, når man laver improviseret skuespil. Det handler om, hele tiden at have noget i ærmet, og bare følge strømmen. Også selvom din partner på scenen måske laver en handling eller andet, som du ikke er helt vild med - så er det vigtigt, at det ikke bliver synligt på scenen. Du skal blive i rollen. Der er ikke tid til at diskutere, hvad der skal med og hvad der ikke skal med. Det vigtigste er, at man er klar på alting, og at man er god til bare at følge strømmen.

Det er også vigtigt at vide, at man ikke bare ændrer handlingen, stedet eller andet. Det er okay at komme med sine egne ideer og elementer, men man skal hele tiden holde fast i samme handling.

Tag det med dig

Det gavner dig også ude i den virkelige verden. Når man bliver undervist i improvisation, så lærer man automatisk også at gå på kompromis med andre, og man lærer delvist også at kommunikere bedre med andre. Du kan ikke diskutere, hvad der er rigtigt og forkert, du er nødt til bare at følge med din "partner", og spille videre på scenen, der er sat i gang. Det vil helt sikkert gavne dig som person i den virkelige verden.

Regel nr 1 - altid sig ja!

Der er en basisregel for improviseret skuespil: Sig altid ja. Det er vigtigt altid at være enig i din partners ideer. Du skal aldrig sige personen imod, også selvom det er tåbeligt, det personen siger. Det handler om at sige "ja, og…" og så bygge videre på det personen er i gang med at opbygge. Hvis din partner siger: "det er mig, der er din rigtige søster." Så er det vigtigt, at du ikke udbryder "nej, jeg har allerede fundet ud af, at det er ...", for så går det hele af scenen. Det er her, du skal sige "ja, og…", og derefter spille videre på rollen som søster, du lige er blevet givet. Du kan så efterfølgende med dit "og", spille videre på scenen som DU har lyst til. På den måde får begge parter lov til at vælge forskellige elementer i skuespillet, men stadig på en måde, så det ikke bliver for forvirrende og kaos-agtigt.

Det er enormt vigtigt, at man spiller videre på scenen, i stedet for bare at svare "okay", for så stopper scenen. Man er et hold, og man skal også hjælpe hinanden. Hvis man bare hele tiden svarer på spørgsmål, bliver det hurtigt enkeltmandsarbejde. Sørg for at bygge videre på historien, og måske svare og derefter spørge om et spørgsmål tilbage. Brug din fantasi, så meget du overhovedet kan.

Regel nr. 2 - vær positiv!

Det er vigtigt, at man altid går ind i en scene med et positivt sind og en positiv tilgang til tingene. Hvis man starter scenen ud med en negativ kommentar om den anden - så ender det som regel ud i en konflikt eller så vidt døden. F.eks. hvis der er to i en scene, og den ene starter ud med at sige: "Du har ingen venner, og du er underlig", så kan partneren så vidt muligt kun svare med to muligheder: være "enig", eller sige personen imod og skabe konflikt. Selvfølgelig skal der være konflikter i nogle scener, men hvis man starter ud med en konflikt, vil scenen automatisk blive kortere og med mindre indhold, end hvis konflikten kommer senere. Hvis man havde en mere positiv tilgang, ville man kunne have startet scenen med "der er mange, der kan lide dig, du er underlig", hvor der vil kunne bygges videre på, og der f.eks. kan opstå et godt venskab, eller publikum kan stille sig selv spørgsmål som "hvordan underlig", "hvorfor kan folk lide det?" osv.

Start altid positivt, så er der ingen grænser for, hvor langt man kan gå.

Et eksempel på improviseret skuespil fra den virkelige verden

De fleste har set tv-serien Klovn med blandt andre Frank Hvam og Casper Christensen. Det meste af serien er improviseret skuespil. Skuespillerne får kun tildelt en beskrivelse af scenen, men ingen replikker - dem finder de selv på. Det giver mange flere muligheder, og både Frank Hvam og Casper Christensen har udtalt, at det både er befriende og sjovt - sjovere end at skulle øve de samme replikker igennem en million gange. De ved kun, hvordan folkene i scenen vil reagere og hvad der skal ske - men på hvilken måde de får sagt tingene, er forskelligt for hver scene, og de ved ikke på forhånd, hvad replikkerne lyder på.