Sådan bliver du skuespiller i Jylland...

Ja, overskriften er sat på spidsen og ret provokerende, for selvfølgelig kan du blive skuespiller, selvom du er bosat i Jylland. I denne artikel vil vi give dig nogle råd til, hvordan du kan blive skuespiller, selvom du bor i en lille by langt væk fra København, Århus eller Odense.

Castingbureauer og talentspejdere

Det kan godt være, du befinder dig i en lille by, men det kunne jo være, at der ligger et castingbureau netop der. Det kan også være, der er en eller flere agenter i din by, som vil kunne hjælpe dig i jagten på skuespillerjobsene. Google, Krak og Facebook er dine venner her.

Udover castingbureauer kan det være talentspejdere i dit område. Folk, der bruger deres tid på at finde det næste talent. Måske er du talentet, der snart bliver "opdaget"?

Lokalteater 

Selv i en lille by kan der være et teater eller en teatergruppe. Prøv at undersøge, hvad for noget teater, de laver og hvad det kræver for at blive en del af gruppen.

Hvis ikke der findes sådan en gruppe i din by, kan du jo overveje at starte din egen. Du kan få rigtig meget ud af at mødes med ligesindede, der deler din interesse for skuespil, så I kan spare sammen og skabe jeres egne projekter.

Skoleproduktioner

Når de studerende skal lave skoleprojekter, involvere det ofte skuespillere. Ofte vil de lave opslag omkring kommende projekter på steder som Onlinecasting.dk, men du kan også med fordel selv opsøge dem. Her kan du se alle vores aktuelle castings og auditions: Castings og auditions

Kunst og kultur

Udover det lokale teater kan der være andre former for kunst og kultur i dit nærområde, hvor du måske kan bruge dit skuespil. Kig i avisen, på Facebook eller lignende for at se, hvad der rører sig, der hvor du er - og opsøg så de steder.

Fotografer

Det lyder måske som et mærkeligt råd, at du skal finde lokale fotografer. Hvad har det med skuespil at gøre? Husk, at fotografer ikke nødvendigvis kun tager billeder af modeller til magasiner, reklamer osv. Det kan jo være, de er ude og skyde en kortfilm eller måske endda en spillefilm. Derfor er der en god sandsynlighed for, at de har nogle gode kontakter, som kan komme dig til gavn.

Uddannelse

Selvom du er i en lille by, kan det stadig være, der er muligheder for uddannelse inden for skuespil. Måske er der ikke en decideret skuespillerskole, men kurser eller en lærer, der tilbyder privatundervisning. Så kan du virkelig få øvet dit skuespil godt og grundigt.

Øvelse gør mester

Det gode gamle udtryk, som du virkelig skal få ind på nethinden. Uanset om du har erfaring fra de store scener i de store byer eller fra dit lokale amatørteater ude på landet, så er erfaring stadig erfaring. Du kan næsten ikke få for meget på dit CV. Det vil både hjælpe dig fagligt i dit skuespil, men også vise castingbureauer, at du virkelig vil det her.

Vi håber, at denne artikel gav dig et overblik, hvad du kan gøre for at blive skuespiller - selv i en lille by. Alle tipsene kan naturligvis også bruges helt generelt. Sommetider har folk den opfattelse, at du kun kan blive skuespiller, hvis du flytter til København eller kommer ind på Statens Teaterskoler, men det er ikke nødvendigvis sandt.

Du kan selv gøre rigtig meget og finde inspiration og lærdom mange steder. Det hele handler om viljestyrke og at du er opsøgende. Gør du disse ting, kan det kun gå en vej for dig - nemlig fremad.

Knæk og bræk.

Opdateret: Torsdag d. 19 december 2019

Læs også:

Mandag d. 16 december 2024 - For skuespillere

11 julegaveideer til skuespilleren

Rykker din mor dig for en ønskeliste? Eller er du på udkig efter en julegave til skuespilleren, men er tom for idéer? Find inspiration til gaver til skuespilleren i denne artikel. Læs artikel

Rykker din mor dig for en ønskeliste? Eller er du på udkig efter en julegave til skuespilleren, men er tom for idéer? Find inspiration til gaver til skuespilleren i denne artikel.

Torsdag d. 8 august 2019 - For alle

Træning der gavner kreativ udfoldelse

Er du aspirerende skuespiller eller model, men mangler du inspiration til, hvordan du holder din krop ved lige, så den kan klare de mange optrædener? Få forslag til træning, der gavner den kreativt udfoldende krop her. Læs artikel

Er du aspirerende skuespiller eller model, men mangler du inspiration til, hvordan du holder din krop ved lige, så den kan klare de mange optrædener? Få forslag til træning, der gavner den kreativt udfoldende krop her.

Mandag d. 29 juli 2019 - For skuespillere

Hvad kan jeg forvente til en musicalaudition?

Står du overfor din første audition? Så læs med her, hvad du kan forvente. Så er du klædt godt på, når du står foran juryen. Læs artikel

Står du overfor din første audition? Så læs med her, hvad du kan forvente. Så er du klædt godt på, når du står foran juryen.