Sådan bliver man medlem af DSF (Dansk skuespillerforbund)

Dansk Skuespillerforbund er et dansk fagforbund, som organiserer professionelle skuespillere, musicalperformere, operasangere, dansere og koreografer. Den bruges blandt andet af castere og instruktører, når der skal findes professionelle skuespillere til deres forskellige projekter.

Fordele ved medlemsskab

Som medlem af DSF bliver du en del af et større fagligt fællesskab. Der er rigtig mange fordele og gode grunde til at melde sig ind i fællesskabet, blandt andet:

- Fællesskabet kæmper for dine arbejdsvilkår og rettigheder på det kunstneriske arbejdsmarked
- Der bliver forhandlet overenskomster på en række områder
- Der bliver generelt arbejdet for, at du har gode løn- og ansættelsesvilkår
- Du får konkret rådgivning om kontraktrettigheder, lønforhandling, sikkerhed samt andre dele af dit arbejdsliv
- Der bliver arbejdet for at fremme kunstens og kunstnernes betydning i samfundet
- Der bliver sørget for, at du let og billigt kan efteruddanne dig
- Du får adgang til en lang række medlemstilbud  (herunder sommerhuse til fordelagtige priser, rabatter på blandt andet teatre og museer, mulighed for legater og fonde, m.m)
- Prøvesale: I DSF Studio er der to prøvesale med klaver/flygel og et lille mødelokale, som blandt andet kan benyttes til kurser, arrangementer og prøvearbejde . Når de ikke gøres brug af til dette, kan det lejes/lånes ud af medlemmerne og andre kunstnere.  
- En anden fordel er den lange række af aktiviteter, der er tilgængelige som medlem af DSF.
- Derudover findes der en lang række kurser blandt andet en masse metode-workshops og f.eks. operakurser.

Ulemper

En ulempe - eller lad os kalde det en "fordel ved IKKE at være medlem" - er, at du helt selv kan bestemme, hvad du ønsker at lave som kunstner, og hvorvidt du har lyst til at deltage i diverse projekter, som måske ikke har mulighed for at give løn. Her får du en masse erfaring og et rigtig godt netværk.

Alle medlemmerne i DSF bliver ansat i overensstemmelse med overenskomsterne, som er lavet mellem DSF og arbejdsgivere inden for f.eks. teater og filmbranchen. Altså, der er en kollegial aftale, som er indgået mellem medlemmerne i DSF. Medlemmerne må derfor ikke sige ja til statistroller samt en skuespiller, der ikke stemmer overens med overenskomsten. Hvis man ikke følger denne aftale, kan man gå hen og blive udstødt af forbundet.

De forskellige aftaler og overenskomster ses her: http://skuespillerforbundet.dk/raadgivning/loen-og-ansaettelse/overenskomster-og-kontrakter/ 

Hvordan bliver man medlem?

Du kan blive optaget på tre forskellige måder, herunder som A-medlem, prøvemedlem eller elev.

Som A-medlem kan du blive optaget hvis:
- Du har en afgangseksamen fra en af forbundets anerkendte skoler, dvs en adgangsgivende uddannelse.
- Du har været beskæftiges som skuespiller, operasanger, musicalperformer, danser eller koreograf i en særlig grad i løbet af de seneste 3 år
- Du har været prøvemedlem, og i nævnte periode har været beskæftiget som performer i bestyrelsens anerkendte omfang
- Du tidligere har opfyldt betingelserne for opnåelse af A-medlemskab

Som a-medlem har du mulighed for at stemme til generalforsamlingen.

Som prøvemedlem kan du blive optaget hvis:
- Du overfor bestyrelsen kan dokumentere, at du er beskæftiget som skuespiller, operasanger, danser, koreograf eller musicalperformer på løn- og arbejdsvilkår, der er godkendt af forbundet, og som matcher overenskomsten

Som elev kan du blive optaget hvis:
- Du er optaget på en af DSF’s anerkendte skoler i Danmark såvel som udlandet

OBS: Den nye ansøgningsportal åbnede tirsdag 22. januar 2019 - det vil sige at der er rig mulighed for at ansøge - så hop da ind og send en ansøgning, hvis det lyder som noget for dig.

Er du medlem af Dansk Skuespillerforbund? Hvorfor meldte du dig ind? Skriv det meget gerne herunder. 

Opdateret: Onsdag d. 20 februar 2019

Læs også:

Mandag d. 14 oktober 2019 - For alle

Sådan skaber du dig en karriere i udlandet

Måske har du en stor drøm om at arbejde i udlandet, men ved ikke helt, hvordan du skal tage det første skridt. Her får du en guide til, hvordan du kan skabe karriere i udlandet, og hvilke ting der skal være styr på og forberedes inden du tager afsted. Læs artikel

Måske har du en stor drøm om at arbejde i udlandet, men ved ikke helt, hvordan du skal tage det første skridt. Her får du en guide til, hvordan du kan skabe karriere i udlandet, og hvilke ting der skal være styr på og forberedes inden du tager afsted.

Onsdag d. 14 november 2018 - For skuespillere

VIDEO: Filmskoler i Danmark

Isabella fortæller om de forskellige filmskoler der findes i Danmark. Læs artikel

Isabella fortæller om de forskellige filmskoler der findes i Danmark.

Tirsdag d. 6 november 2018 - For skuespillere

Skuespillerskolens optagelsesprøve

Spekulerer du over, hvordan optagelsesprøven til skuespillerskolen egentlig forløber eller vil du bare gerne blive klogere på, hvad det kræver at blive optaget? Så læs med her. Læs artikel

Spekulerer du over, hvordan optagelsesprøven til skuespillerskolen egentlig forløber eller vil du bare gerne blive klogere på, hvad det kræver at blive optaget? Så læs med her.