Derfor skal du have video på din profil
Har du lagt mærke til, at flere har videoer på deres castingprofiler? Burde du også have det? Hvad skal sådan en video indeholde? Læs med i denne artikel for at få svar på disse spørgsmål og meget mere.
Både billeder og video
På Onlinecasting.dk er det helt essentielt, at du har billeder på din profil. Det er vigtigt for, at castere kan se, hvordan du ser ud og om du vil kunne passe til den opgave, de søger til. Det er også en rigtig god idé at have en video på din profil. Videoer og billeder kan nemlig vise ting på forskellige måder. Billederne kan vise dit udseende, men video kan vise din personlighed, stemmeføring m.m. Tilsammen giver det et godt billede af, hvem du er. Castere kan hermed få en større fornemmelse for, om du kan bruges til deres projekt.
Det er klart en fordel, hvis du har både billeder og en video på din profil. Det viser et større engagement, at du har taget dig tid til at få taget billeder og filme en video. Det giver også en større indsigt i hvem du er, hvilket gør det nemmere for en caster at spotte, om du er den rette til jobbet.
Det billeder ikke kan
Hvis ikke du har billeder på din castingprofil, kan du være rimelig sikker på ikke at blive kontaktet. I castingverdenen handler alt om udseendet. Hvem vil hyre en person til hovedrollen i en film, hvis de ikke engang ved, hvordan vedkommende ser ud?
Er du i tvivl om, hvordan billederne skal se ud, kan du finde gode råd i denne artikel: Hvad er et godt headshot?
Der, hvor du virkelig kan gøre dig bemærket, er med en video på din profil. Her er der mulighed for bevægelse, tale og mimik. Måske er det netop din måde at tale på, din ansigtsmimik, når du griner eller noget helt tredje, der gør, at de vælger dig frem for andre. En video er også en god mulighed for at vise din personlighed og kort fortælle om dine ambitioner.
Tips til din video
Når du skal have video på din profil, så skal du - ligesom med billeder - tænke over, hvilket forum det skal vises i og hvad den skal bruges til. Videoen skal give casteren et hurtigt indblik i, hvem du er. En god grundregel, er at den max. må vare 3 minutter. Det føles måske som meget kort tid, så sørg for at prioritere det, du vil sige eller vise i videoen. Kom med nogle korte, hurtige facts om dig selv. Navn, alder, bopæl og derefter lidt om dine ambitioner. Du kan også vælge at fortælle om dine erfaringer, men da tiden er knap, så henvis gerne til dit CV fra din Onlinecastingprofil, hvor de kan se, hvad du tidligere har lavet.
Du kan også overveje at have en showreel på din profil. En showreel er et slags CV i videoformat.
Få tips til din showreel her: Sådan laver du en god showreel
Indholdet i din video er naturligvis det vigtigste, men det gør jo heller ikke noget, at du tænker lidt over opsætningen. Overvej, hvis du selv skulle se en video af en anden, hvad der ville være mest behageligt at kigge på. Det er bare lidt irriterende, hvis der er en masse baggrundsstøj, man dårligt kan se dig pga. lyset (eller mangel på samme) eller hvis vinklen er mærkelig - det er ikke så flatterende at blive filmet for meget nedefra. Film gerne lige på, hvor man kan se dit ansigt og gerne lidt af overkroppen.
I forhold til kvaliteten, behøver du ikke et professionelt kamera for at lave en video. Et kamera fra en telefon kan også gøre det. Ligesom med billeder, kan du selv gøre rigtig meget for at få en god opsætning. Brug lidt tid på at finde en god vinkel, gerne foran et vindue, så du får et naturligt lysindfald og tænk over ikke at tale hverken for højt eller lavt.
Vigtigst af alt - vær dig selv! Casterne skal kunne se dig, som den du er, så undgå at spille en anden. Hvis du er nervøs, kan man hurtigt komme til at tale med en “fortællerstemme”, men forsøg så vidt muligt at snakke, som du normalt gør. Hjælp dig selv ved eventuelt at skriv nogle stikord ned, tag nogle dybe vejrtrækninger og optag gerne flere gange og på forskellige måder, så du kan se, hvad der virker bedst.
Vi glæder os til at se dig
Når din video er filmet og uploadet på din profil, har du nu endnu større chancer for at blive tilbudt jobs. Casterne kan se din personlighed skinne igennem, og det kan være, det netop er det, der gør, at de vælger dig frem for andre ansøgere.
Et sidste tip, er at ligesom med billeder, så husk at filme en ny video jævnligt, så den viser hvordan du ser ud og hvem du er lige nu.
Held og lykke med jobsøgningen og castings derude! :)
Læs også:
VIDEO: Præsentationsvideo - Hvad skal man sige og gøre?
Altid energiske Isabella giver dig tips til, hvad man skal sige og gøre i en præsentationsvideo. Læs artikel
Altid energiske Isabella giver dig tips til, hvad man skal sige og gøre i en præsentationsvideo.
Sådan laver du en god showreel
En showreel en videopræsentation af dig selv. Det kan nok allerbedst sammenlignes med et CV, hvor man viser sit tidligere arbejde frem, men også en præsentation af de talenter og gode egenskaber man har, og kan tilbyde. Alt foregår som sagt bare på video i stedet for skrift. Her får nogle gode råd til, hvordan du kan lave din showreel, så den bliver rigtig god. Læs artikel
En showreel en videopræsentation af dig selv. Det kan nok allerbedst sammenlignes med et CV, hvor man viser sit tidligere arbejde frem, men også en præsentation af de talenter og gode egenskaber man har, og kan tilbyde. Alt foregår som sagt bare på video i stedet for skrift. Her får nogle gode råd til, hvordan du kan lave din showreel, så den bliver rigtig god.
Præsenter dig selv med video
Et godt supplement til billeder på din profil, er en videopræsentation af dig. Dette giver castere, agenter og instruktører mulighed for at høre dig tale, se dit kropssprog og lære dig lidt at kende. Læs artikel
Et godt supplement til billeder på din profil, er en videopræsentation af dig. Dette giver castere, agenter og instruktører mulighed for at høre dig tale, se dit kropssprog og lære dig lidt at kende.