HASTER: Statister søges til promoveringsvideo, København
Mænd og kvinder 18 - 100 år, København
En start-up virksomhed, der sælger målere af kvaliteten af en mands sæd, er i gang med at producere en masse promoveringsvideoer, og har derfor brug for statister søndag d. 13. marts 2016 fra kl. 12-15 i København NV til en optagelse.
Videoen har til formål at tegne et billede af, hvad det er, der egentlig sker, når sædcellerne forsøger at befrugte et æg i livmoderen. De vil derfor placere 20 mænd på en fodboldbane, der skal agere som både bevægelige, ikke bevægelige og døde sædceller. Når fløjten lyder, vil disse mænd forsøge at komme op til ’ægget’, som bliver repræsenteret ved, at der står en dame nede i den anden ende af fodboldbanen. De døde sædceller vil lægge sig ned, nogle bevægelige sædceller vil løbe rundt om sig selv og 1-3 sædceller vil være fremadstormende bevægelige (progressivt motile) og løbe mod målet (ægget/kvinden).
Mændene (aka. sædcellerne) vil blive iført hvide badehætter og en hvid malerdragt, og kvinden (aka. ægget) en lyserød frakke.
Der kan desværre ikke tilbydes løn, men der kan garanteres, at det bliver en sjov og underholdende dag!
Der vil være en kort brief kl. 12:00 og en pause med snacks og drikkevarer undervejs.
-
Casting udløbet -
Information om casteren