Mandlig skuespiller søges til kortfilm, Ebeltoft
Mænd 30 - 50 år, Jylland
Vil du medvirke i et rørende kortfilmsprojekt, som sendes til filmfestivaller? Den Europæiske Filmhøjskole optager afgangsfilmen ”Min søns fødselsdag”, og søger derfor en erfaren mandlig skuespiller i 30’erne eller start 40’erne til at spille den alkoholiske far Tim, som gør alt i sin magt for at gøre sin søn glad og være en god far på sønnens fødselsdag. Måske bruger han bare mere energi på det, end hvad godt er.
Der filmes i perioden fra d. 2. april til d. 6. april 2016 2016 i Ebeltoft. Nogle roller skal kun optages i weekenden 2.-3. april 2016.
Jobbet er ulønnet, men der vil blive sørget for mad, drikke, transport og andre udgifter.
Hvis du kommer langvejs fra, vil det evt. være muligt at finde logi til dig under optagelsesperioden.
Om filmen:
Med sin 11-årige søn på besøg for weekenden, glæder den fraskilte, alkoholiske Tim sig til at holde en lille fødselsdagsfest for sønnen Carl. Tim kæmper for at skabe en god atmosfære for Carl og hans venner, men til trods for sine godhjertede intentioner, bliver han ved med at skuffe sin søn i løbet af fødselsdagen med sin pinlige opførsel. Da en beruset Tim på et tidspunkt går for langt i sit forsøg på at underholde drengene, ender det i et stort skænderi mellem Carl og Tim, og fødselsdagen ender. Det sætter deres bånd på prøve, men i sidste ende tilgiver Carl og Tim dog hinanden efter den udfordrende weekend.
-
Casting udløbet -
Information om casteren