Hårmodeller søges når topstylist gæster Danmark, Århus og København
Mænd og kvinder 15 - 38 år, Hele landet
Har du lyst til at være hårmodel, når den amerikanske topstylist Michael Shaun Corby gæster Danmark? Der søges både mænd og kvinder.
Hvis du synes, det kunne være interessant at blive klippet af Los Angeles' topstylist og få et indblik i, hvordan det er at være frisør for kendte, såsom Paris Hilton, Nicole Richie, Billie Joe Armstrong, Britney Spears, Rosario Dawson, Jake Gyllenhaal og Angie Harmon, så er denne dag en oplagt mulighed.
Michael Shaun Corby har i 25 år rejst verden rundt, hvor han har klippet og stylet for ligesindede frisører. Nu kommer han til Danmark, hvor han vil vise lidt af det styling og klip som han p.t. har stor succes med i Los Angeles. Udover at være frisør for kendte Hollywoodstjerner, så leverer Michael Shaun Corby ligeledes en del arbejde for utallige internationale magasiner, herunder Allure, Elle, Harpers BAZAAR, Cosmopolitan, Los Angeles Times og InStyle for blot at nævne nogle få. Han har også en del musikvideoer og tv-shows på samvittigheden.
Der søges følgende modeller til demoen i Århus og København:
- 1 herremodel, som har længere længder på toppen og evt. i siderne. Gerne normal til normal/kraftigt hår. Ikke for høje tindinger. Håret skal IKKE farves.
- 1 kvindelig langhårsmodel, som forbliver lang (ned over skulderen) men som skal have klippet etager i håret. Du må gerne have normalt til normalt/kraftigt hår.
- 2 kvindelige modeller til pageklip med pandehår + lidt etager. Du må gerne have normal til normal/kraftigt hår.
Dit hår vil blive farvet/tonet så det ser pænt og præsentabelt ud på scenen. Frisørerne er yderst fleksible mht. valg af farve, deres fokus vil være, at det kommer til at se pænt og præsentabelt ud. Du må derfor selv vælge nuance, så længe det er indenfor ca. 2 timers arbejde.
Krav
- Alle modeller skal være ok med at gå på en scene og vise sit nye flotte hår frem - meget let koreografi!
- De kvindelige modellerne skal kunne gå i stiletter
- Du skal være mellem 15 - 38 år
- Max str 38/40, grundet kollektionstøj (piger)
- Max str. L/XL (mænd)
Tid og sted:
Mandag d. 30. januar 2016 fra kl. 11.00 til ca. 21.30 i Århus.
Tirsdag d. 31. januar 2016 fra kl. 11.00 til ca. 21.30 i København.
Honorar:
Alle modeller modtager gratis ny frisure, klip og farve, samt en lækker goodiebag til en værdi af 1.200,- som tak for deltagelse!
Der vil være fuld forplejning i form af mad/drikke.
Har du længere end 30km til lokationen, dækkes transportudgifterne.
-
Casting udløbet -
Information om casteren