Casting af modeller til modeshow på CPH garden 2017, København
Kvinder 16 - 30 år, København
Afgangsstuderende fra Fashion Design Akademiet er af haveselskabet inviteret til at designe og præsentere en nyfortolkning af begrebet havetøj samt "Garden Couture" på flere modeshows i løbet af haveeventen CPH garden ultimo juni 2017.
I den forbindelse har vi brug for nogle pigemodeller, som har lyst til at være en del af arrangementet.
Vi afholder casting fredag, den 19. maj, kl. 15.00-17.00 på Fashion Design Akademiet, Nørregade 7C, 1165 Kbh. K
Du er velkommen til at møde op hvis du har følgende mål:
Højde: min. 174 cm - max. 180 cm
Brystvidde (målt på bredeste sted) max 88 cm
Taljevidde (målt på smalleste sted) max 70 cm
Hoftevidde (målt på bredeste sted) max 96 cm
Medbring et vellignende og tydeligt foto (som du ser ud i dag) samt et par sko/stiletter med min. 10 cm hæl.
Det er vigtigt at du kan være til rådighed ALLE dage i de nævnte tidsrum:
Tirsdag, d. 20. juni, kl 12.30-16.30 - Showforberedelse og prøver med koreografen på Fashion Design Akademiet, Nørregade 7, 1165 København K
Onsdag, d. 21. juni, kl. 9.30-18.30 - showdag med 2 show på CPH garden i Valbyparken
Fredag, d. 23. juni, kl. 16.30-20.30 - showdag med 1 show på CPH garden i Valbyparken
Vi har desværre ikke mulighed for aflønning. Vi håber at jer, der har lyst til at deltage, ser det som en spændende oplevelse og mulighed for at være en del af Danmarks største haveevent - med mange besøgende og pressedækning.
Du skal ikke kontakte os inden - blot møde op d. 19. maj, hvis du har de rette mål og kan de nævnte dage og tidspunkter. Vi glæder os til at se dig d. 19. maj.
Se mere om Fashion Design Akademiet her
Hvad er CPH garden?
Haveselskabet er arrangør af Danmarks første, store professionelle haveudstilling, CPH Garden. En kæmpe haveevent over 5 dage med 8 showhaver, omfattende show- og eventprogram og over 150 udstillere, modeshow og en lang række arbejdende værksteder og foredrag hvor både fagfolk og haveentusiaster kan opleve det ypperste inden for nordisk havetradition.
-
Casting udløbet -
Information om casteren