HASTER MEGET: Skuespillere til mockumentary, København
Mænd og kvinder 30 - 70 år, København
Produktionsgruppe fra Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet søger skuespillere til en film med optagelse i næste uge (Uge 50).
Filmen er en mockumentary om en alternativ friskole med et new-age værdigrundlag og særlige læringsstrategier, der bygger på kreativ udfoldelse.
Filmen vil give et indblik i disse læreres pædagogik og undervisningsformer, og følger derfor en gruppe lærere i deres forberedelse af et teaterstykke for skolens elever, med indlagte interviews af de enkelte karakterer.
Karaktererne er karikerede og finurlige stereotyper, der skal udgøre forskellige roller i en gruppedynamik/forskellige karikaturer på grundskolelærere.
Der søges følgende roller:
Idrætslærer, Martin Munk-Jensen
Start-30’erne. Markeret/muskuløs. Smart i en fart. Pigernes ven. Selvglad på overfladen, dybt usikker indenunder.
Ingen selvindsigt, kikset, upassende over for kvindelig kollega, dårlige jokes.
Kan godt lide at have bar overkrop - klædt i åben joggingtrøje.
Matematiklærer, Kim Berg
40'erne. Kostumeansvarlig. Genert introvert med social angst.
Åbner mere op, da han får lov til at gemme sig i et spøgelseskostume.
Løse, lyse jeans uden pasform, kondisko, mønstret skjorte i pastelfarver m. sweater hængende på skuldrene og skjorten halvt ude af bukserne.
Musiklærer, Søren Hassle
Slut-30’erne. Tovholder på forestillingen, som han har store ambitioner med.
Prætentiøs og selvglad over sin alternative læringsfilosofi.
Klodset både fysisk og socialt. Mangel på situationsfornemmelse.
Lykkes ikke i sit forsøg på med pædagogik og en akavet venskabelig tone at få kollegerne til at arbejde sammen og løse opgaven.
Kristendoms- og dansklærer - Bodil Andersen
50-60'erne, konservativ.
Utilfreds med valget af teaterstykke og ham der er valgt til at styre det.
Fornærmet over at hun ikke blev valgt som "leder" af projektet.
Vil holde fast i de danske værdier og kristendommens budskab.
Teaterstykket er fuldstændig blottet for jul i traditionel forstand.
Hvor er Jesus - hvorfor materialisme, marcipangrise og kravlenisser?
Hvorfor ikke et krybbespil, som de altid plejer at lave?
Optagelse:
Optagelserne finder sted på Vestamager mandag, tirsdag og onsdag d. 11.-13. december om eftermiddagen fra kl. 16-21.
Produktionen er ulønnet for alle parter, men vi sørger selvfølgelig for opvartning.
Hvis du kun kan noget af tiden er du stadig velkommen til at kontakte os, bare husk at skriv hvornår du kan.
-
Casting udløbet -
Information om casteren