Mandlig og kvindelig skuespiller til kortfilmsdrama, Nordjylland

Mænd og kvinder 18 - 30 år, Jylland

ANSØG GRATIS UDLØBET

Mandlig og kvindelig skuespiller søges til hovedroller i kortfilmen "Sidste Chance".

”Sidste Chance” er et drama på omtrent 15 minutter der omhandler hovedkarakteren Adam, en ung studerende på Aalborg Universitet, der prøver at opnå sin drøm om at blive læge. Adam læser op til sin sidste eksamen på medicinstudiet, har dumpet sine to første forsøg og forsøger nu at bestå det tredje og sidste eksamensforsøg. Men kæresten Maria - og problemer i deres stormfulde forhold - skaber stress og kaos for Adams eksamenslæsning. Han tager da på biblioteket i håbet om at få ro, men tiden vil vise, at alle odds er mod Adams største drøm om at blive læge. Da den ulykkelige Maria dukker op på biblioteket med en overdosis i blodet, må Adam tage et svært valg - skal han vælge karrieren eller kærligheden?

Filmen produceres af elever på FilmMaskinen i Frederikshavn - et nordjysk talentforløb for unge filmskabere. Holdet består af både garvede og nye ansigter i det nordjyske filmmiljø med tårnhøje ambitioner.

Om rollerne:

Til at spille hovedrollen, Adam, søges en mandlig skuespiller i alderen 20-30 år Adam er 25år og medicinstuderene - han er kærester med Maria, og bor med hende i deres fælles studielejlighed. Adam er ambitiøs og målrettet - en fyr med store forventninger til sit liv, og som følge heraf presser han sig selv mere end hvad der er sundt for ham selv og sine omgivelser.

Til at spille karakteren Maria, søges en kvindelig skuespiller i alderen 18-28år. Maria er en 22-årig studerende. Hun er en fighter og kæmper for deres forhold - til trods for hendes svagheder, som betyder at hun er afhængig af hendes tryghed i Adam.

Der søges ikke nogle bestemte typer skuespillere, men blot skuespillere, hvis udseende matcher de pågældende rollers alder rimelig godt.

”Sidste Chance” optages fra den 28. juli til den 2. august 2018. Optagelserne foregår i Nordjylland, og der sørges selvfølgelig for udgifter til transport samt forplejning alle dage. Filmen får premiere den 24. november 2018 ved Palads i Frederikshavn.

Da projektet er en elevproduktion med få midler vil den som udgangspunkt være ulønnet, men opnår vi den finansielle støtte vi sigter efter, vil der være mulighed for symbolsk løn.

Er du interesseret i projektet? 

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID