Film om rygestop for Kræftens bekæmpelse
Mænd og kvinder 18 - 100 år, Hele landet
Vil du stoppe med at ryge og hjælpe andre samtidig?
Kræftens bekæmpelse søger personer, der er motiveret for at stoppe med at ryge, og har lyst til at dele de oplevelser, som du har i løbet af rygestoppet.
Filmene viser rygestoppet fra din synsvinkel
Filmene er en videodagbog, som viser, hvordan du oplever rygestoppet i den første måned. Du vil være i kontakt med vores rygestoprådgiver, der kan hjælpe dig igennem forløbet. Filmene vil blive vist i vores rygestop-apps Ekvit og XHALE.
Hvem søger Kræftens bekæmpelse?
Dig. Vi har brug for mænd og kvinder i alle aldre, og med alle baggrunde. Det vigtigste er, at du er motiveret for at stoppe med at ryge, og har lyst til at dele dine oplevelser i rygestoppet med andre, der er i samme situation.
Hvad får du ud af det?
Du vil hjælpe de ca. 30.000 danskere, som hvert år anvender vores rygestop-apps i forsøget på at blive røgfri. Rygning er hvert år skyld i 13.600 dødsfald, og de fleste rygere ønsker at stoppe. Der gives ikke løn for deltagelsen.
Du kan læse Kræftens Bekæmpelses privatlivspolitik her: https://www.cancer.dk/om-os/privatlivspolitik/,
-
Casting udløbet -
Information om casteren