HASTER: Søger kærestepar til Super16 afgangsfilm #KBH
Mænd og kvinder 25 - 39 år, København
Kortfilmen "En Skæbnenat" er en afgangsfilm fra Super16 og bliver produceret af Uma Film.
LIDT OM FILMEN:
I en verden, hvor man som et offentligt tilbud kan få sin skæbne at vide, møder vi den karismatiske og (til tider) kaotiske Rosa. Rosa er i starten af 30’erne og lever et ikke særligt voksent liv. Rosa takker ja til det offentlige tilbud og finder her ud af, at hun aldrig vil finde den store kærlighed. Dette sætter gang i en desperat jagt på kærligheden i en syret tour-de-force rundt i et nærmest down-the-rabbit-hole-agtigt København, hvor Rosa opsøger både ny og gammel kærlighed og måske nogle helt andre erkendelser på vejen.
Filmens hovedroller spilles af Lea Gregersen og Anton Falck og optagelserne finder sted forskellige steder i København.
Mandag og tirsdag skal vi optage en større kostumefest, hvor filmens hovedroller oplever, at der er virkelig mange kærestepar. Vi søger derfor kærestepar, der har mod på at blive filmet helt tæt på som et POV.
Vi søger 6 statister, der udgør 3 par. Det skal helst være par, der er kærester i virkeligheden, så de kan kysse naturligt og stå tæt og se meget forelskede ud. I må meget gerne være mellem 25 og 39 år. Alle køn og etniciteter er meget velkomne.
Optagelserne foregår ved Åboulevarden mandag 20/5 og tirsdag 21/5 fra kl. 14 til 22. Vi ser allerhelst, at I med begge dage, men kan man kun mandag, er det også helt i orden. Det vigtigste tidspunkt er mandag kl. 14 til 17.30, da det er her vi optager close-ups.
Da filmen er en Super16-film og bliver lavet af frivillige, er alle statister også frivillige. Alle statister vil dog blive krediteret, samt have mulighed for at møde og networke med en masse erfarne i branchen. På settet lover vi derudover en masse snacks, forplejning og en dejlig, hyggelig stemning!
-
Casting udløbet -
Information om casteren