Bliv publikum til Spørg Charlie
Alle køn 15 - 100 år, København

Vil du have en helt særlig oplevelse med Michael Meyerheim og hans kendte gæster? Helt tæt på, og på et lækkert hotel i København K?
Snart optages de nye afsnit af TV2 Charlies elskede program 'Spørg Charlie'.
Noget er, som det plejer - f.eks. de engagerede diskussioner om hverdagens dilemmaer og det veloplagte panel med nogle af Danmarks mest elskede kendte ansigter.
Andet er helt nyt. For eksempel er vi på en ny, eksklusiv location på et lækkert hotel i København K, og vi optager foran et meget lille, udvalgt publikum.
Der er altså mulighed for at få en helt særlig oplevelse, når Michael Meyerheim og panelet ruller sig ud! Foruden de mest trofaste debatører er der i denne sæson også masser af nye ansigter med. Vi kan desværre ikke på forhånd oplyse, hvem der er til stede til hvilke optagelser - men vi lover masser af god underholdning med bl.a.:
Cecilie Frøkjær, Niels Hausgaard, Ulla Terkelsen Huxi Bach, Ghita Nørby, Merete Mærkedahl, Helle Thorning, Peter Schmeichel, Simi Jan, Ibi Støving, Peter Mogensen, Søren Lippert, Søs Marie Serup, Pernille Skipper, Øzlem Cekic, David Nielsen, Jakob Ellemann, Casper Christensen, Frank Hvam, Mia Lyhne og Lars Hjortshøj.
Arrangementet varer lige godt tre timer. Man ser to optagelser med en pause imellem, hvor vi byder på kaffe, te, sodavand, snacks og frugt. Man skal være minimum 15 år gammel for at være med. Det hele er selvfølgelig gratis.
Du kan vælge mellem:
Mandag d. 17. marts, mødetid kl. 9:30, sluttid ca. 13:00
Tirsdag d. 18. marts, mødetid kl. 9:30, sluttid ca. 13:00
Onsdag d. 19. marts, mødetid kl. 9:30, sluttid ca. 13:00
Tisradg d. 25. marts, mødetid kl. 9:30, sluttid ca. 13:00
Onsdag d. 26. marts, mødetid kl. 9:30, sluttid ca. 13:00
Torsdag d. 27. marts, mødetid kl. 10:30, sluttid ca. 14:00
Hvis du vil sidde med på publikumspladserne, så send en mail til charlie@tvpublikum.dk. Husk at skrive:
- Dit fulde navn
- Ønsket dato (evt flere i prioriteret rækkefølge)
- Ønsket antal pladser
- Alder og køn på hver enkelt af jer
- Dit mobilnummer
- At du lover at skrive til os hurtigst muligt, hvis du ikke skal bruge alle dine pladser
- Skriv også eventuelt, hvad du godt kan lide ved programmet, og hvorfor det netop er dig og dine venner, der skal have pladser til denne skønne oplevelse
Vi vælger publikum til disse optagelser så forskellige aldersgrupper er repræsenteret - og altså ikke efter først-til-mølle. Når vi har reserveret plads til dig, modtager du en mail fra os med bekræftelse og nærmere praktisk info.
Det kan godt tage nogle dage, før du får svar, men vi svarer alle - og så hurtigt, vi kan.
-
Casting udløbet -
Information om casteren
Info om casteren
