Simon
35 år, København
Jeg er en ung mand der løber fra alt til pligter over maraton, mod fodboldmål og efter piger. Jeg er i relativ god form, men ikke bodybuilder. Alt afhængigt af om jeg er på vej til kontoret eller på klubben, bliver jeg forvekslet med både 20- og 30-årige.
Jeg er åben, stædig tålmodig og utålmodig, fordomsfri og fordomsfuld alt efter emne. Jeg er ukuelig optimist, med lyst til at smage på alt.
Jeg har boet på 3 forskellige kontinenter i 4 forskellige lande i 6 forskellige byer. Jeg kan gå 186 meter på hænder (Børnenes rekordbog 2000). Jeg rydder ikke op efter mig selv på McDonalds, da det koster jobs og de kalder sig selv for en restaurant.
Erfaringsmæssigt læner jeg mig især op af min store hovedrolle i Ole Lund Kirkegaards stykke, Albert, i rollen af samme navn. Det foregik ganske vidst i et andet årti, men stående ovationer glemmer man ikke lige med det samme.
Jeg har i løbet af det seneste år forsøgt at beskrive min livsfilosofi. Det er under udarbejdelse, men lyder foreløbigt sådan her:
For at succes kan opnås kræves følgende:
85% hårdt arbejde. Rugbrødsarbejdet fungerer som fundamentet i ethvert professionelt samarbejde. Uden det er alt andet spildt.
10% talent. Talentet er uundgåeligt hvis succes er målet. Talentet skal dyrkes og leves for at få en effekt, og hænger derfor uløseligt sammen med det hårde arbejde.
5% held. Heldet har i alle succeser været en hjørnesten i mulighederne for at opnå succes. Heldet skal dog gribes og opsøges for på et splitsekund, er det forsvundet for aldrig at vende tilbage.
Jeg glæder mig til at høre fra jer,
Bro