Molly
10 år, København
Molly er en skøn udadvendt og helt unik pige både i væremåde og udseende. Hun har masser af gåpåmod og lyst til at stå på en scene, optræde og være i fokus. Hun deltager i SFO’ens drama grupper, kan stille sig op foran en masse mennesker og holde tale, og så er hun mest af alt bare rigtig opsat på at prøve kræfter med skuespil og teater. Der er lige pt nedtælling til hendes 10 års fødselsdag, så hun kan komme på venteliste til en plads på Tårnby Teater.
Molly er en meget kreativ pige, både i tankegang og med sine hænder. Hun bruger meget af sin tid på at skrive digte, historier, male, tegne og andre kreative ting. Hun er social og vellidt og er hverken genert eller tilbageholdende, når hun møder nye mennesker. Hun er tillidsfuld og er ikke bange for nye ting.