Tristan
14 år, Aarhus
Hej! Mit navn er Tristan , jeg er 14 år og kommer fra Horsens. Jeg er skuespiller og har gået til teater i 8 år. Teater er min store passion, og jeg har endda skrevet min egen teaterforestilling, som bliver opført på et rigtigt teater sammen med mine venner. Jeg elsker at leve mig ind i roller og formidle følelser og historier – det er virkelig det, jeg brænder for.
Jeg drømmer om at arbejde professionelt som skuespiller inden for tv, film, serier og teater. Jeg har allerede erfaring som statist med replikker i både Den Magiske Klub og Drømmedrengen. Derudover har jeg en YouTube-kanal, hvor jeg laver videoer med comedy, musik og teater, og jeg streamer også. Det betyder, at jeg er vant til at stå foran et kamera og performe.
Udover teater er musik også en stor del af mit liv. Jeg har sunget hele mit liv, og min far, som spiller jazz, har altid sørget for, at musik har været en naturlig del af vores hjem. Jeg kan synge alt fra Rammstein til Rasmus Seebach og elsker at udfordre mig selv med forskellige genrer.
Jeg håber, vi kan komme i kontakt – jeg glæder mig til at høre fra dig!