Idun
56 år, København
Kære casting-team!
Jeg er et kreativt menneske med en uddannelse som billedkunstner.
Film er min store passion, og jeg synes altid, det er både sjovt og lærerigt at medvirke som statist. Udover spillefilm og TV-produktioner interesserer jeg mig også for kortfilm, filmskoleprojekter og undergrundsproduktioner.
I øjeblikket arbejder jeg deltid i administrationen på en yogaskole, hvor jeg har fleksible arbejdstider. Det giver mig mulighed for at medvirke som statist med kort varsel.
Jeg glæder mig til at høre fra jer!
Statist-CV:
September 2024: Smukkere, SF Studios, spillefilm, instr. Mogens Hagedorn, Statistrolle: publikum til gymnasiekoncert.
August 2024: Smukkere, SF Studios, spillefilm, instr. Mogens Hagedorn. Statistrolle: Publikum til koncert
Maj 2024: Reservatet, Netflix-serie, instr. Per Fly. Statistrolle: Velhavende tilskuer til mordscene ved havnen
Januar 2024: Det Andet Offer, instr. Zinnini Elkington. Statistrolle: Radiograf på hospital
Maj 2023: Mørkeland, instr. Mikkel Serup. Statistrolle: Publikum ved prisuddeling
Februar 2023: Den Som Dræber, TV2-serie. Statistrolle: Kriminaltekniker, fodgænger
Oktober 2022: Familier som vores, instr. Thomas Vinterberg. Statistrolle: Forælder til skoleafslutning
Februar 2022: Dansegarderoben, instr. Ditte & Louise. Statistrolle: Publikum til Cirkusrevyen
April 2018: Grænseland, DR-serie. Statistrolle: Krigsflygtning
December 2016: Historien om Danmark, DR-serie. Statistrolle: Jernalder-kvinde i offerscene
Erfaring med film:
Som billedkunstner har jeg skabt korte, eksperimenterende kunstfilm.
I mine yngre dage gik jeg på teaterhøjskole i Norge og spillede amatørteater. Jeg har også lavet performance-teater og gadeteater i en periode. Derudover har jeg danset klassisk ballet fra 13-15 år og taget klassisk sangundervisning i to år.
Fritidsinteresser:
I min fritid dyrker jeg karate og praktiserer yoga. Jeg interesserer mig også for sprog, samfund, kultur, videnskab, historie, natur og meget mere.
Privatliv:
Jeg bor i en haveforening på Amager med min kæreste. Vi har en voksen søn, der er flyttet hjemmefra.