
Julie
31 år, Aarhus
Erfaren model, statist & content creator
Jeg er en passioneret og engageret statist og model med erfaring fra både spillefilm, reklameproduktioner og events. I år har jeg haft fornøjelsen af at medvirke i to danske spillefilm: Klassefesten 4 (Nordisk Film), hvor jeg havde en fremtrædende "Hero"-statistrolle, samt Brave New Love (DR Drama), hvor jeg også bidrog som statist. Derudover har jeg deltaget i flere reklamefilm og kampagner.
Som model har jeg arbejdet med produktannoncering inden for skønhed og mode, hvor jeg især brænder for at formidle æstetik og udstråle autenticitet foran kameraet.
Jeg har desuden over 5 års erfaring fra eventbranchen, hvor jeg har haft en bred vifte af opgaver – fra deltagelse på den røde løber og fotovægge, til udlevering af prøver, præmier og produkter. Jeg har arbejdet til både offentlige og private arrangementer, herunder firmafester og eksklusive events.
Jeg elsker at være på og bidrage til den gode stemning – uanset om det er på et filmset, foran et kamera eller til et event. Med en professionel tilgang til alle mine opgaver, leverer jeg altid resultater af høj kvalitet og med masser af energi og smil.