
Andrea
23 år, Aarhus
Hej hej!
Jeg hedder Andrea, er 23 år gammel, og min ambition er; at gøre min passion til min karriere...
På lidt mere hverdagssprog: så eeeelsker jeg simpelthen bare skuespillet! Jeg brænder for faget og for at fortælle historier! Og ikke mindst for at skabe fede og kreative projekter - i flok!
Jeg er student fra den teaterkombinerede ungdomsuddannelse; HF stage. Derudover har jeg også gennemført fokuslinjen; SGK (Scenekunstnerisk Grundkursus) i samarbejde med Teaterhuset Filuren....
Jeg har netop færdiggjort et års ophold på Teaterhøjskole Rødkilde, hvor jeg i efteråret gik på deres skuespillinje, og i foråret på deres teaterprojekt-linje. Undervisning i både dét at være den udøvende og den skabende skuespiller. Det var en hverdag med knap 30 timers undervisning om ugen, hvor jeg fik utrolig mange værktøjer med i rygsækken.
Jeg har tidligere arbejdet som skuespiller i Jesperhus Feriepark, hvor jeg bl.a. spillede med i deres Piratshow og medvirkede i deres mange YouTube-videoer.
Jeg stræber efter at blive ved med at lære om tilværelsen, om mig selv og om mennesket gennem skuespillet.
Jeg er en del af DNA - (den nye autodidakte skuespillerudannelse), på mit 9. år
Kærlig hilsen
Andrea