Aftenen før en audition

Udover replikker og sang er der så andre ting, jeg bør forberede til en audition? I denne artikel kommer vi med nogle råd til, hvad du kan gøre aftenen før din audition.

Det er blevet aftenen før din audition. Du har forberedt din sang, monolog eller hvad det måtte være, du skal forberede. Udover denne åbenlyse forberedelse er der også andre ting, du kan gøre aftenen før din audition, som vil hjælpe dig til at klare det endnu bedre. Når du skal til en audition, er der flere praktiske foranstaltninger, som du med fordel kan klare aftenen før. På den måde undgår du at blive stresset på din auditionmorgen.

Hvor skal jeg hen?

Først og fremmest er det jo ret essentielt at få styr på, hvor din audition foregår. Det har du sikkert allerede undersøgt inden aftenen før, men gør alligevel dig selv den tjeneste at få det tjekket en sidste gang. Afhængig af, om du bruger offentlig transport eller er i bil, kan du bruge Maps eller rejseplanen.dk, så du er helt sikker på, hvornår du skal afsted.

Det kan være rejseplanen beregner, hvornår du er der, så du er der lige på klokkeslettet. Men overvej, om du alligevel skal tage den tidligere bus eller det tidligere tog, så du er sikker på ikke at komme for sent. Der kan jo opstå forsinkelser. Det ville så ærgerligt for dig - og for dem, der venter på dig til auditionen.

Det samme gør sig gældende for dig, som kører selv. Maps vil give dig et estimat om, hvor lang tid det tager at køre derhen, men husk også her at tage højde for, at der kan opstå forsinkelser ved for eksempel kø, vejrforhold osv. Her er det også essentielt at se på parkering. Det er jo ikke sikkert, at der lige er mulighed for parkering tæt på, hvor din audition skal foregå.

Det praktiske

Ofte er du blevet bedt om at forberede en sang, en monolog eller lignende. Sørg for at få det printet ud om aftenen, så det er klart til at tage med. Nogle gange vil de også have, at du medbringer dit CV eller et billede, så det kan du ligeså godt også få styr på aftenen før.

Tænk på aftenen før som din forberedelsestid. Om morgenen på auditiondagen har du nok at tænke på med at komme afsted, få de sidste nerver under kontrol og måske øve monologen en sidste gang. Udnyt derfor aftenen før til at få gjort alt det praktiske.

Udover at få pakket manus, CV mm., så find alle de andre ting frem som du vil have med:
- Få fyldt vandflasken og smidt den i køleskabet, så der er dejlig kold vand klar om morgenen.
- Find dine yndlingssnacks, som giver dig god energi. Auditions kan indebære en masse ventetid. Hvis du først går kold, kan det besværliggøre din præstation. Uden mad og drikke duer helten ikke, som man siger.

Som du kan se, er der mange ting, der kan være gode at have med til en audition. Hvis du ønsker en dybere gennemgang eller mere inspiration, finder du vores pakkeliste her: Hvad skal jeg pakke til en casting?

What to wear?

Til auditions kan det være, du skal til en danseprøve eller lave nogle improvisationsøvelser, som kræver et outfit, der er til at bevæge sig i. Det kan du med fordel også have fundet frem om aftenen. Find noget tøj, som du synes er behageligt og muliggøre de bevægelser en eventuel danseprøve eller andet kræver. Her er det selvfølgelig også værd at nævne dit fodtøj. Igen, hvis du skal bevæge dig lidt rundt, er det måske ikke de høje stiletter, der er de mest optimale sko at have på. Sæt skoene frem ved hoveddøren, så de er lige til at hoppe i om morgenen.

Bruger du makeup, kan du også finde det frem. Vi anbefaler selvfølgelig, at du ikke har for meget makeup på til auditions, da de gerne skal kunne se, hvordan du faktisk ser ud. Men hvis du blot ønsker at have en smule concealer, pudder og mascara på, kan du finde de ting frem, så du ikke skal lede efter dem på dagen. Har dit hår en vis længde, kan det også være en rigtig god idé at have et par hårelastikker med. Tag gerne et par stykker med, hvis nu du skulle risikere, at en af dem går i stykker.

Audition eller jobsamtale

Som skuespiller handler det ikke bare om at gå til mange auditions og fremføre sine replikker og sange. Man kan sige, at auditions er skuespillerens jobsamtale. Hvis du har prøvet at være til et jobsamtale før, har du sikkert forberedt dig på en anden måde. Du har sikkert undersøgt lidt om, hvad det var for et firma, du søgte job hos, hvad stillingen indebar osv. Den tankegang kan du også indplementere, når du skal til auditions.

Aftenen før eller tidligere kan du researche lidt om projektet, du går til audition på. Lad os sige, du går til audition på en opførelse af musicalen "Grease". Her har du et hav af muligheder for at forberede dig, udover de replikker og den sang, du på forhånd har fået at vide, du skal kunne. Du kan se filmen, lytte til soundtracket og se musicalen på YouTube - bare for at nævne nogle få. Derudover kan du researche på instruktøren, der står bag netop den musical, du går til audition på. Hvad har han lavet tidligere? Har der været en speciel stemning eller et tema til de tidligere ting, han har været en del af? Benytter han sig af en bestemt skuespillerteknik?

Det er altid en fordel at have så stor baggrundsviden så muligt. Det viser både en seriøsitet og dedikation fra din side, men hjælper også dig selv til endnu bedre at kunne sætte dig ind i rollen og performe godt til din audition.

Fysisk og mental forberedelse

De ovenstående afsnit har været mere praktisk anlagte, men når du skal til en audition, er det selvfølgelig også vigtigt, at dit helbred kan følge med. Det her virker måske åbenlyst, men ikke desto mindre er det super essentielt, at du aftenen før har fokus på at spise sundt, drikke en masse vand og få din søvn. Det kan altså virkelig gøre en forskel i forhold til dit energiniveau til en audition dagen efter. Undgå så vidt muligt at fylde din krop med junkfood, alkohol og lignende aftenen før. Både dit hoved og din krop har brug for at være frisk og klart til at give alt, hvad der kræves til den audition.

Aftenen før, kan det også være en god idé at undgå at tale så meget så muligt. Det kan selvfølgelig være, at du gerne lige vil øve replikkerne eller sangen en sidste gang. Det er naturligvis helt ok. Men udover øvningen, så forsøg at hold din stemme i ro. Den skal jo også præstere en masse til en audition. Hvis den så er helt slidt af for meget tale og lignende fra aftenen før, kan du risikere, at du for eksempel ikke kan performe lige så godt som det kræves eller som du ved, du kan.

En anden ting, der kan påvirke din audition i en negativ retning er, hvis du er for nervøs. Det er helt naturligt og normalt at blive lidt nervøs eller spændt til en audition, men du skal passe på, at det ikke tager overhånd. Det kan nemlig medvirke til, at både dit hoved og din krop stresser i en grad, der kan gøre, at du ikke kan give dig 100% til din audition dagen efter. Der findes flere måder at forsøge at mindske din nervøsitet, hvor vi b.la. kan nævne meditation. Meditation kan hjælpe dig med at fjerne presset samt øge din selvsikkerhed, som er essentiel at have, når du skal til en audition.

Hvis du mangler inspiration, har vi her samlet nogle meditationsøvelser du kan lave før en audition: Meditationsøvelser før en audition

Mangler du nogle redskaber til at få styr på nerverne? Så læs mer her: Få styr på nerverne før en audition

Vi håber, at denne artikel gav dig nogle brugbare råd til, hvad du kan gøre aftenen før en audition. Vi er alle forskellige, og du vil sikkert opleve, at folk forbereder sig forskelligt.

Som altid er det vigtigt, at du overvejer og måske afprøver, hvad der virker bedst for dig og din livsstil. "Eat the fish and spit out the bones", som et engelsk ordsprog siger. Det betyder i al sin enkelhed, at du skal tage dét med fra for eksempel en artikel som denne, som du mener, du kan bruge. Resten skal du lade ligge.

Knæk og bræk til dine auditions derude!

Opdateret: Onsdag d. 27 november 2019

Læs også:

Onsdag d. 27 november 2019 - For alle

Hvis klappen går ned

Du er i fuld gang med din audition, men pludselig glemmer du fuldstændig, hvad du skulle sige. Dommerpanelet kigger afventede på dig. Du begynder at svede og stresse. "Hvad pokker var det nu, du skulle sige?" Her får du nogle tips til, hvad du skal gøre, hvis den berygtede klap går ned. Og ikke mindst, hvad du kan gøre for at komme til på rette spor igen. Læs artikel

Du er i fuld gang med din audition, men pludselig glemmer du fuldstændig, hvad du skulle sige. Dommerpanelet kigger afventede på dig. Du begynder at svede og stresse. "Hvad pokker var det nu, du skulle sige?" Her får du nogle tips til, hvad du skal gøre, hvis den berygtede klap går ned. Og ikke mindst, hvad du kan gøre for at komme til på rette spor igen.

Onsdag d. 27 november 2019 - For alle

Sådan giver du et godt førstehåndsindtryk til en audition

Af åbenlyse årsager vil alle gerne give et godt indtryk til en audition. Her får du et par gode råd til at give et godt førstehåndsindtryk. Læs artikel

Af åbenlyse årsager vil alle gerne give et godt indtryk til en audition. Her får du et par gode råd til at give et godt førstehåndsindtryk.

Lørdag d. 12 oktober 2019 - For skuespillere

Sådan bruger du Instagram som skuespiller

Leder du efter en effektiv måde at promovere dig selv som skuespiller på? Har du overvejet om Instagram kunne være en mulighed, men er i tvivl om, hvordan du skal bruge det? Læs med i denne artikel herom. Læs artikel

Leder du efter en effektiv måde at promovere dig selv som skuespiller på? Har du overvejet om Instagram kunne være en mulighed, men er i tvivl om, hvordan du skal bruge det? Læs med i denne artikel herom.