Sådan bruger du Instagram som skuespiller
Leder du efter en effektiv måde at promovere dig selv som skuespiller? Har du overvejet, om Instagram kunne være en mulighed, men er i tvivl om, hvordan du skal bruge det? Læs med i denne artikel herom.
Hvad er Instagram?
Instagram er et af de mange sociale medieplatforme og en af de største i verden. Det blev lanceret i 2010 på iOS og i 2012 kom den også på Android enheder. Den har rigtig mange brugere og dermed egner den sig godt til, når du skal promovere dig som skuespiller.
Man kan godt sige, at det er et must for skuespillere at være aktiv på de sociale medier. Det ser i sagens natur meget nemt ud, men hvis du virkelig gerne vil have succes på Instagram, kræver det sit at få følgere og skabe opmærksomhed om dig selv.
Behind the scenes
Er du ude og skyde en film eller øve til en teaterforestilling, kan du med fordel "invitere" dine følgere med behind the scenes. Sociale medier handler om at skabe relationer og netværke. Men husk at sikre dig, at du har lov til det af produktionsselskabet. Ved visse produktioner kan der være strenge krav til, hvad /hvor meget der må deles. Det kan koste dig rigtig dyrt, hvis du kommer til at dele mere end du har lov til - utilsigtet eller ej.
Når du viser, at du er ude på filmsets og des lignende, viser du både, at du er aktiv i gang med dit skuespil, men at du også er nede på jorden, når du deler det med dem, der følger dig. Det er altid spændende at se, hvordan en film bliver til og følge processen, indtil det færdige produkt er ude.
Uanset om du er i gang med optagelser til en film eller øver teater, kan du bruge Instagram som en platform for teasers. Husk på, at det ikke kun er resultatet af en færdig film, der er vigtigt at se for dine følgere. Folk vil gerne følge med i processen derhen og se det, vi normalt ikke ser. Ved at vise teasers for de projekter, du er i gang med, holder du dine følgere til ilden og viser dem, at der snart er noget større på vej.
Hvad skal jeg poste?
Når du rigtigt skal i gang med at poste til din Instagram kan det måske være lidt svært at finde inspiration til, hvad du skal lægge op. Her kan du hjælpe dig selv at give dagene forskellige temaer. Nogle eksempler kunne være: Model-mandag, Film-fredag osv. Så længe temaerne selvfølgelig passer til det, du laver og interessere dig for. Hvis du ikke er model, giver det måske ikke så meget mening at have et tema som “Model-mandag” ;-)
Hvis du vælger at følge et tema på bestemte dage, skal du ikke tænke så meget over, hvad du skal lægge op. Samtidig giver det også dine følgere en følelse af tryghed og tillid, når de ved, at på den her bestemte dag, kommer der et bestemt slags post, som de kan glæde sig til gennem ugen.
Se hvad jeg laver
Desværre handler det ikke kun om at poste ofte. Du kan poste nok så mange fede opslag, men hvis ingen ser det, kan det være lidt vidt. Har du en ny showreel at vise? Eller har du opdateret din castingside? Disse ting kan du nævne i dine Instagram stories. Har du mere end 10.000 følgere og en business konto på Instagram, kan du lave en "swipe up" direkte i din story, hvor der linkes til din nye showreel eller hvad det nu måtte være. Er du ikke oppe på så mange følgere, kan du også henvise til din "bio", hvor du også kan smide et link ind.
Det kan også være, du har fået taget nye castingbilleder til dit CV. Her kan du med fordel lave en lille teaser i din story, hvor du viser billedet, men sløret og så henviser til siden, hvor det er på. På den måde fortæller du, at der er nyt fra dig og leder dine følgere hen til den side, hvor det er. Kan jeg ikke bare vise det med det samme? Jo, du kan selvfølgelig vise et nyt castingbillede med det samme, men ved at linke til din castingside, hvor de ligger, giver du både opmærksomhed til de nye billeder, men følgeren kan også se, hvad der ellers er på din side.
Personlig professionel
Instagram er en rigtig god platform til at vise glimt fra din skuespillerkarriere, men også til at invitere os med ind i det mere personlige liv. Folk respondere ofte bedre på dit indhold, hvis de kan mærke dig. Det kan godt blive lidt kedeligt, hvis du kun fortæller om dit professionelle virke og ikke har så meget af dig selv med i det. Du kommer længst med ærlighed.
Selvfølgelig skal du finde ud, hvor meget du vil dele og hvor dine grænser går, men generelt er det altid godt at vise dit liv, som det nu er. Det gælder både de positive stunder og de knapt så gode. Lad os sige, du for eksempel har været til en casting, der ikke gik så godt, så fortæl os om den oplevelse og hvad du gør for at overkomme afslag. Det skaber et vist tillidsbånd til dine følgere, hvor de kan vise, at de er der for dig og omvendt.
Fortæl ikke kun om dig selv
Har du lige set en inspirerende story fra en anden Instagrammer eller har du fundet en rigtig god mikrofon til stemmetræning? Uanset hvad det måtte være, der inspirere dig, så fortæl os om det. På den måde viser du både, at du støtter dem eller det du nævner. Men der er også en anden forde... du kan nemlig få nogle af deres følgere til at kigge på din Instagram, når du "tagger" dem i din story eller på et post. Dette er en effektiv måde at skabe et godt fundament på Instagram udfra et positivt udgangspunkt. Du kan gøre det på flere måder, men et godt eksempel er at tage et "screenshot" fra den andens story, post eller hvad det måtte være, du taler om. Når det er sagt, skal du naturligvis også passe på med, at det ikke tager overhånd. Det kan nemlig hurtigt blive for meget, hvis du bare "tagger" alt og alle, og det nærmest er det eneste, vi ser på din Instagram. Det skal give mening for din profil. Så tag kun ting eller personer, der virkelig inspirere dig eller giver dig noget positivt.
Give a little, receive a little
Gode gamle karma er et nøgleord, når du skal bruge Instagram som skuespiller. Den energi, du sender ud, er også den energi du får igen. Du vil gerne have, at dine følgere bliver ved med at følge dig og ser dine posts og stories. Men hvad kan du tilbyde dine følgere? Måske laver du musicals og har gode råd til, hvordan du passer på din stemme. Måske har du en god teknik til at huske replikker. Del de her ting med dine følgere og gør det på en sjov og interessant måde. Du skal tænke på, at Instagram er et hurtigt socialt medie, hvor folk vil have noget fra dig på meget kort tid. Derfor nytter det ikke noget at virke uoplagt eller ustruktureret med dit indhold, for så falder folk simpelthen fra.
Stil spørgsmål til dine følgere og få dem til at være en del af din profil. På den måde viser du, at du rent faktisk er interesseret i deres mening og hjælp. Du kan enten lave en afstemning direkte på din story med et par valgmuligheder, som dine følgere kan svare ud fra.
Du kan også bede dem sende dig en "direct message", hvor de skriver direkte til din indboks. Det er altid godt, hvis man kan få sine følgere engageret på sin Instagram, så du får skabt en dialog med dem, og det ikke blot er dig, der styrer slagets gang.
Del vigtige begivenheder
Så er det nu, der er premiere på den teaterforestilling, som du er med i. Hvis du har fulgt rådene længere oppe mht. at dele behind-the-scenes og des lignende, er dine følgere selvfølgelig allerede klar over, at der er premiere. Tag dem med på premieredagen. Hvad skal der ske, inden du skal på scenen? Hvordan forbereder du dig? Og ikke mindst, hvordan gik det og hvordan har du det bagefter? Tag dine følgere i hånden på hele rejsen.
Det er knapt så hensigtsmæssigt, hvis du for eksempel har lavet en masse opslag og stories, hvor de tages med bag kulissen, hvis du aldrig får fortalt om, hvordan showet så faktisk gik. Instagram handler om promovering og som skuespiller er du dit eget brand. Så promover dig selv på en personlig og interaktiv måde, så dine følgere virkelig føler de kender dig og er en del af dit liv.
Vi håber, denne artikel gav dig en indsigt i, hvordan du kan bruge et socialt medie, som Instagram til at promovere dig selv som skuespiller. Dét at opbygge en følgerskare og bevare deres interesse er ikke noget, der sker på én dag. Det kræver tid, engagement og planlægning, men hvis du følger ovenstående råd fra denne artikel, har du et godt fundament til at få opbygget en god Instagram og et godt netværk.
God arbejdslyst og husk nu, at selvom det også er hårdt arbejde, så nyd processen og hav det sjovt med din Instagram.
Læs også:
7 tips til et naturligt smil
Smil.. Du er på! At smile naturligt foran et kamera kan være meget svært. Her får du 7 tips, der giver dig til et naturligt smil. Læs artikel
Smil.. Du er på! At smile naturligt foran et kamera kan være meget svært. Her får du 7 tips, der giver dig til et naturligt smil.
Træning der gavner kreativ udfoldelse
Er du aspirerende skuespiller eller model, men mangler du inspiration til, hvordan du holder din krop ved lige, så den kan klare de mange optrædener? Få forslag til træning, der gavner den kreativt udfoldende krop her. Læs artikel
Er du aspirerende skuespiller eller model, men mangler du inspiration til, hvordan du holder din krop ved lige, så den kan klare de mange optrædener? Få forslag til træning, der gavner den kreativt udfoldende krop her.
Sådan smiler du med øjnene
En af hemmelighederne bag et godt billed, er at smile med øjnene. Eller "smize" som Tyra Banks kaldte det i America's Next Top Model. Prøv vores guide her til, hvordan du kan smile med øjnene. Læs artikel
En af hemmelighederne bag et godt billed, er at smile med øjnene. Eller "smize" som Tyra Banks kaldte det i America's Next Top Model. Prøv vores guide her til, hvordan du kan smile med øjnene.