De skjulte stjerner - Den ældre
Vi ser dem i baggrunden bag de kendte skuespillere på store filmoptagelser, i hovedrollen på amatørteaterscenen eller med en replik eller to i en reklame. Vores fantastiske profiler er med allevegne. De er hverken kendisser eller tjerner mange millioner på det. Men de knokler, de har drivkraft og bruger masser af tid og energi på det, de synes, er sjovt. Om det er som statist, skuespiller, danser, model, sanger eller noget helt andet. De er i vores øjne de skjulte stjerner. Her kan du møde en af dem. Nemlig den ældre.
Mød Kirsten
En af de personer er Kirsten, som er 77 år og kommer fra København.
Kirstens CV kan gøre selv en elitesportsmand forpustet. Udover at have arbejdet som læge i mange år, har skuespil og dans også været en tro følgesvend, siden hun var helt lille. Det er da også blevet til en del projekter efterhånden.
Bare tag eet kig på hendes lange CV på hendes Onlinecasting-profil. Udover et utal af statistroller, har Kirsten også lavet en del teater. Apropos teater startede hun faktisk sit eget, som kørte fra 1986 til 2015. Ret sejt, synes vi.
Derudover danser Kirsten klassisk ballet en gang om ugen, men også argentinsk tango, standard og latin.
Man må altså sige, at Kirsten ikke hviler på laurbærene, men derimod har sørget for at holde sig til ilden med sin store interesse for den kunstneriske udfoldelse - og stadig gør det på trods af sin alder.
Hvordan startede din passion for dine kreative interesser?
Som 3-årig sendte min mor mig til ballet og dans, hvilket jeg er fortsat med på trods af min høje alder. Derudover tror jeg, at alle små piger drømmer om at blive skuespillere eller balletdansere. Jeg fortsatte med at være med i skolekomedier og efter studentereksamen, startede jeg i en forening, hvor vi spillede Sartre, Ionesco og Brecht, som var eksistentielt. Derudover gik jeg som 21-årig til optagelsesprøve på Skuespillerskolen, men kom ikke ind.
Til gengæld kom jeg ind på noget, der hedder Studenterscenen, hvor vi selv skrev stykkerne. Vi fik fantastiske anmeldelser, turnerede rundt i Danmark og spillede også i Belgien og Sverige. Det var ikke noget, jeg kunne leve af, så jeg begyndte i stedet at læse medicin. Inden da havde jeg skrevet til en teaterdirektør om de kunne bruge mig på deres teater. Jeg blev ringet op om, at jeg kunne starte, men da jeg var begyndt at læse medicin, valgte jeg studiet, som jeg aldrig har fortrudt. Selvom jeg valgte studierne, holdte jeg stadig fast i noget skuespil ved at spille amatørteater ved siden af.
På et tidspunkt var vi fire mennesker, der besluttede os for at starte vores eget professionelle teater. Det hed "Teatret bag Kroen" og åbnede i 1986 i Ordrup ved Charlottenlund. Vi spillede blandt andet mordmysterie-stykker om aftenen og børneforestillinger om dagen. I 2015 blev teatret dog revet ned. Årene på teatret gav mig et rigt og supplerende liv ved siden af livet som læge.
Har der været en særlig rolle eller opgave du har været med i, som du er særlig stolt af?
Jeg har flere eksempler på spændende roller, jeg har været med i. Da jeg begyndte at trappe ned i min lægeklinik, blev jeg blandt andet statist i Herrens veje i 2017.
Men noget af det mest spændende, som jeg har været statist i var i en BBC produktion. Det var TV-serien Gentleman Jack med Sally Wainwright som instruktør. Jeg spillede hofdame til dronningen og var iklædt et kostume fra 1830'erne med højt opsat hår.
En anden statistrolle jeg også synes var dejlig, var i TV-serien (K)ærlighed, som er en dansk/norsk produktion af Nimbus Film ApS. Her var jeg med i en bryllupsscene, hvor jeg skulle være mor til brudgommen, som blev spillet af David Owe.
Har du nogle tips eller råd til dem, der måske drømmer om det samme som dig?
Til de unge vil jeg sige, at hvis I ikke kan leve uden at lave teater, så bliv ved med at gå til optagelsesprøver. Lad vær med at opgive, hvis I ikke kommer ind de første par gange. Det er ikke fordi I ikke har talent, men der er mange af dem, der optages, som er børn af skuespillere, der nogle gange giver dem en vis fordel.
Ellers så gør som jeg gjorde. Slå jer sammen med andre, der brænder for teater og start jeres eget. I kan for eksempel starte med et børneteater, som man som regel kan få støtte til.
Vi håber, denne artikel kunne give lidt inspiration til, hvordan man holder gejsten oppe i en hård branche, men samtidig også, hvad man gøre, hvis man ønsker at slå igennem som performer.
Tusind tak til Kirsten, fordi du ville medvirke i denne artikel. Du er en stjerne!
Læs også:
De skjulte stjerner - Den midaldrende
Læs med i vores artikelserie om de skjulte stjerner. Dem, der står bag de kendte skuespillere på store filmoptagelser, har hovedrollen på amatørteaterscenen eller måske en replik eller to i en reklamefilm. I denne artikel kan du møde Shariananda. Læs artikel
Læs med i vores artikelserie om de skjulte stjerner. Dem, der står bag de kendte skuespillere på store filmoptagelser, har hovedrollen på amatørteaterscenen eller måske en replik eller to i en reklamefilm. I denne artikel kan du møde Shariananda.
De skjulte stjerner - Teenageren
Læs med i vores artikelserie om de skjulte stjerner. Dem, der står bag de kendte skuespillere på store filmoptagelser, har hovedrollen på amatørteaterscenen eller måske en replik eller to i en reklamefilm. I denne artikel kan du møde Pelle. Læs artikel
Læs med i vores artikelserie om de skjulte stjerner. Dem, der står bag de kendte skuespillere på store filmoptagelser, har hovedrollen på amatørteaterscenen eller måske en replik eller to i en reklamefilm. I denne artikel kan du møde Pelle.
7 tips til et naturligt smil
Smil.. Du er på! At smile naturligt foran et kamera kan være meget svært. Her får du 7 tips, der giver dig til et naturligt smil. Læs artikel
Smil.. Du er på! At smile naturligt foran et kamera kan være meget svært. Her får du 7 tips, der giver dig til et naturligt smil.