Videocasting - hvordan foregår det?
Video casting er en metode som bruges mere og mere indenfor branchen. Det er en lidt nyere metode, som til forskel for almindelige castings foregår hjemme.
Man tænker som regel på casting, som værende et møde, hvor man skal ind og fremvise det, som man har øvet hjemmefra. En videocasting er, når du tilmelder dig en casting, hvorefter du får tilsendt et manuskript, som skal fremføres, mens du optager dig selv. Videoen bliver derefter sendt retur til casterne. Denne relativt nye metode sparer casterne for en masse tid og plads, så de i fred og ro kan vurdere videoerne, de har fået tilsendt.
Udover at det er en fordel for casterne, så er der også klare fordele for dig som performer. En fysisk casting forbindes ofte med en masse uro og nervøsitet samt kaos om tid og sted. Med en videocasting har du fred og ro til at sidde derhjemme og optage dig selv. Det gør, at du formentlig ikke er nær så nervøs, og at du er meget mere afslappet. Det kan dog være rimelig grænseoverskridende de første gange at skulle sidde og optage sig selv, men det er noget, du hurtigt vænner sig til. Når du først er igang med at filme, så kommer det til at virke meget mere naturligt. På denne måde kan du undgå en masse fejl og gå-i-stå-øjeblikke. Hvis det går galt første gang, så sletter du jo bare videoen, og prøver igen.
Hvordan gør man?
Som sagt er det sådan, at casterne sender dig et manuskript, som selvfølgelig skal øves. Derefter skal du lave en video, hvor du selvfølgelig præsenterer dig selv og fremfører dit manuskript, hvorefter du så sender videoen retur til casterne, som så derfra vurderer, om du er gået videre eller ej.
Så simpelt som det lyder, så sætter du dig ned på dit værelse, kontor, din stue eller hvor det nu passer, og så filmer du en video, hvor du fremfører din præsentation af det manuskript, du har fået sendt. Gør endelig brug af de følgende råd, og giv dig god tid til at filme.
Gode råd til dig, der laver en videocasting
God lyd
Det giver nok sig selv, at det er enormt vigtigt, at der er god lyd i videoen. Du skal også sørge for, at tale meget tydeligt. Det er jo noget helt andet end et fysisk møde, at sidde der over for computeren. Lyden er ikke den samme, men casterne skal stadig kunne høre alt, hvad de skulle have hørt til et fysisk møde. Sørg for, at der ikke er baggrundsstøj i form af et TV, der kører, en forælder, der støvsuger eller hunden, der gør. Det er meget forstyrrende, og kan gøre det svært for casterne at høre og koncentrere sig om dig og det du siger. Det ville være en rigtig god idé at gøre brug af en lille mikrofon, som du kan sætte frem, når du skal optage. Det gør, at lyden bliver meget bedre og ikke skratter og hakker.
Godt lys
Sørg for, at du filmer et sted med naturligt godt lys, og gør eventuelt brug af ekstra lamper med et godt lys. Undgå for meget direkte sollys, da det kan give forstyrrende skygger. Optag eventuelt om dagen, og sæt dig i et lyst rum med store vinduer. Hvis det ikke er muligt, så brug som sagt nogle ekstra lamper. Du kunne eventuelt lige filme 10 sekunder, og kigge efter, om lyset er rigtigt, inden du sætter dig til at filme hele castingen.
Læs ikke op fra papiret
Det gælder fuldstændig det samme som til en fysisk casting. Sørg for, ikke at læse op fra papiret som om, det er en historie fra en bog, du står og læser op. Du har den gode fordel ved en videocasting, at du lige kan sidde og læse det godt igennem inden, så du kan huske manuskriptet.
Naturlig baggrund
Det er vigtigt, at du i din video har en naturlig baggrund, så man ikke bliver distraheret af diverse plakater, spejle og lamper, der hænger og dingler. En helt naturlig, hvid baggrund er altid en god idé, og det giver fokus på dig og kun dig. Det gør også, at det ser en tand mere professionelt ud.
Snak tydeligt!
Det allervigtigste, som hænger lidt sammen med punkt 1, er din stemme. Du SKAL snakke tydeligt og højt, og hellere for højt end for lavt. Casterne skal kunne høre hvert et ord, du siger, og din stemme og dit udtryk er noget af det vigtigste i en casting.
Knæk og bræk.
Har du et godt råd til andre, der skal optage en videocasting? Skriv det meget gerne herunder i kommentarfeltet, så andre kan få glæde af det.
Læs også:
Sådan kurerer du sceneskræk
Sceneskræk er følelsen af nervøsitet, som man får lige inden eller imens man står foran et publikum. Det medfølger ofte hjertebanken, mundtørhed, muskelsammentrækninger, talebesvær, rødmen, svedeture og panik. Her kommer en guide til, hvordan du kan kurere sceneskræk. Læs artikel
Sceneskræk er følelsen af nervøsitet, som man får lige inden eller imens man står foran et publikum. Det medfølger ofte hjertebanken, mundtørhed, muskelsammentrækninger, talebesvær, rødmen, svedeture og panik. Her kommer en guide til, hvordan du kan kurere sceneskræk.
Derfor skal du have video på din profil
Har du lagt mærke til, at flere har videoer på deres castingprofiler? Burde du også have det? Hvad skal sådan en video indeholde? Læs med i denne artikel for at få svar på disse spørgsmål og meget mere. Læs artikel
Har du lagt mærke til, at flere har videoer på deres castingprofiler? Burde du også have det? Hvad skal sådan en video indeholde? Læs med i denne artikel for at få svar på disse spørgsmål og meget mere.
Lær at improvisere
"Find på replikkerne hen ad vejen." Det lyder måske ligetil. Det er bare ikke helt så nemt som man skulle tro. Faktisk en af de sværeste teknikker, man kan lære som skuespiller. Her får du nogle tips og tricks til, hvordan du kan lære at improvisere. Læs artikel
"Find på replikkerne hen ad vejen." Det lyder måske ligetil. Det er bare ikke helt så nemt som man skulle tro. Faktisk en af de sværeste teknikker, man kan lære som skuespiller. Her får du nogle tips og tricks til, hvordan du kan lære at improvisere.