Ærlighed betaler sig

Kan det virkelig betale sig at være ærlig? Og hvad er konsekvensen, hvis man ikke er? Find ud af mere herom i denne artikel.

Hvorfor lyve i første omgang?

Det kan være fristende at pynte lidt på sin profiltekst eller CV. Især hvis man er ny i faget og ikke har noget erfaring, kan man måske føle, der ingen chancer er for at få jobs, fordi man jo ikke har lavet noget før. Hvorfor skulle de vælge mig frem for den person med det lange CV af tidligere jobs? På den anden skal alle jo starte et sted. De store, berømte skuespillere skulle jo også lige i gang med karrieren. Og hvis du alligevel vælger at lyve om, hvad du har lavet før og det bliver opdaget, så er det i hvert fald rimelig sikkert, at de ikke vælger dig.

Der er ikke nogen, der finder ud af det alligevel

Det kan være du er en mester i at lyve, hvor dine venner altid tror på dine løgnehistorier. Det er heller ikke sikkert, du bliver opdaget. Men tænk, hvis du gjorde? Det vil være stressende at leve på en løgn og altid skulle huske på, hvad man har sagt til folk og hvordan historien nu var. Som udgangspunkt er der altid nogen, der finder ud af det, så lad vær med at lyve i det hele taget. Der kommer ikke noget godt ud af det - snarere tværtimod, hvis du bliver taget i det.

At lyve på jobs

Nu er du måske så heldig at være blevet tilbudt et job. Her er det igen vigtigt, at du er ærlig. Det gælder i alle henseender. Hvis du bliver spurgt ind til, hvad du tidligere har lavet, så vær ærlig omkring det. Det er også meget essentielt, at du er ærlig, hvis du bliver spurgt om at gøre noget, som du ikke har det godt med. Lad os sige, du bliver bedt om at være topløs. Det er selvfølgelig et lidt overdrevet eksempel, da casteren burde melde det ud fra start, når man søger jobbet, men lad os sige, det er situationen. Du bliver spurgt, om du vil være topløs og det har du det ikke godt med. I stedet for at tro, du er på tværs eller at de ikke vil bruge dig, hvis du ikke gør det, så forklar dine tanker og følelser omkring det. Det er helt okay at sige fra. Hellere sige fra til en opgave du ikke har lyst til end at sige, det er okay for at please folkene bag - og senere så fortryde og have det skidt med din beslutning.

Konsekvenserne

Vi har været lidt inde på det, men bliver du taget i at lyve om, hvad du tidligere har lavet, så kan det have nogle konsekvenser. Det kan være, du bliver fyret fra et job, du faktisk fik. At du ikke bliver hyret igen af den caster. Eller at casteren siger det til andre.

Husk at folk snakker sammen - også castere - så ordet kan hurtigt sprede sig. Det ville jo være brandærgerligt, hvis du virkelig gerne vil være skuespiller, og så bliver valgt fra pga. løgne.

Med ærlighed kommer man længst

For at opsummere, så kan det kun betale sig at være ærlig. Hvis du er ærlig, skal du ikke bekymrer dig om at blive taget i at lyve, men kan derimod være dig selv og slappe af.

Og ja, det føles nogle gange, som en nem og hurtig vej til jobs, men vil du kunne leve med konsekvenserne, hvis det bliver opdaget?

Til sidst vil jeg afrunde med at sige, at så længe du er dig selv, ved hvad du vil og arbejder hårdt for det, så kan det kun gå dig godt. Du er ikke den eneste, der kan sidde med tvivl, men du er den eneste, der er dig. Det er unikt i sig selv. Så vis, hvad du kan tilbyde - også selvom du står helt grøn og ikke har prøvet noget før. Fortæl, hvorfor du gerne vil være for en skuespiller, hvilke projekter du vil være med i og hvad dine talenter er.

Held og lykke med jobsøgningen derude!

Opdateret: Torsdag d. 20 december 2018

Læs også:

Torsdag d. 14 marts 2019 - For alle

Fordele ved at være minoritet i castingverdenen

Er det svært at få jobs som minoritet eller er der fordele ved at være anderledes? I denne artikel vil vi komme ind på minoriteter i castingverdenen. Læs artikel

Er det svært at få jobs som minoritet eller er der fordele ved at være anderledes? I denne artikel vil vi komme ind på minoriteter i castingverdenen.

Onsdag d. 20 februar 2019 - For skuespillere

10 tips til venteværelset

Her får du 10 tips til, hvad du kan lave, mens du venter på at komme ind til en casting eller audition. Læs artikel

Her får du 10 tips til, hvad du kan lave, mens du venter på at komme ind til en casting eller audition.

Torsdag d. 6 december 2018 - For skuespillere

Sådan øver du replikker med dit barn

Drømmer dit barn om at blive skuespiller, men har svært ved at koncentrere sig, når der skal øves replikker? I denne artikel kommer et par tips hertil. Læs artikel

Drømmer dit barn om at blive skuespiller, men har svært ved at koncentrere sig, når der skal øves replikker? I denne artikel kommer et par tips hertil.